*

Det frie ord

Blasfemi

Blasfemi betyder at håne religion.

Overalt i det vestlige Europa diskuteres det, om det overhovedet giver mening at have et forbud mod blasfemi. I Frankrig ophævede man forbuddet allerede i 1791 i kølvandet på Den Franske Revolution. I England og Skotland skete det i 2008 – og sidenhen også i Holland. I f.eks. Tyskland er blasfemiloven bevaret, og tidsskriftet ”Titanic” blev i 2012 dømt til at tilbageholde oplaget af en udgave med en religionsforhånende forside. Også herhjemme skal man – lovgivning eller ej – være påpasselig i forhold til religiøse figurer. F.eks. måtte supermarkedskæden Kvickly i 2003 trække sine sandaler med billeder af Jesus tilbage, fordi de vakte vrede. Foto: Kim Agersten

I Danmark er der forbud mod blasfemi. Det vil sige, at selvom ingen kan forhindre nogen i at sige eller skrive noget blasfemisk, kan man blive straffet for sin blasfemi bagefter.

Det er kun blasfemi, hvis man håner eller fornærmer selve religionen – det vil sige, at det skal være en hån mod religionen, sådan at de religiøse bliver voldsomt krænket.

Det er med andre ord ikke blasfemi at fornærme en person pga. dennes religion (det kan være en injurie). Det er heller ikke blasfemi at fornærme eller håne en gruppe personer pga. deres religion (det kan være racisme).

Ud over at ytringen skal være voldsomt fornærmende for de religiøse, skal den også kunne ”true den offentlige orden”, før man kan blive straffet. En fornærmelse af religion alene er altså ikke nok til at være blasfemi, fornærmelsen skal også kunne medføre uro i samfundet, f.eks. optøjer.

Faktisk er der ikke blevet straffet for blasfemi siden 1938.

For at blive straffet for blasfemi skal man udtale sig offentligt, ligesom man skal med injurier. Man kan altså aldrig blive straffet for blasfemi, fordi man siger noget om religion under private forhold.

Det er dog vigtigt at vide, at selvom man i princippet kan blive straffet for at håne religion i Danmark, sker det næsten aldrig. Faktisk er der ikke blevet straffet for blasfemi siden 1946, og det er kun sket to gange i alt siden 1866.

Som tidligere nævnt er formålet med ytringsfriheden jo, at man skal kunne have en åben politisk debat om autoriteterne og magten. Religion er typisk netop en autoritet og en magtfuld struktur i samfundet og skal derfor kunne tåle grov kritik og satire.

Siden 1946 har forskellige religiøse grupper forsøgt at anvende reglen mod blasfemi uden at få ret: I 1971 blev Danmarks Radio frifundet af retten, selvom de havde vist en ung sangerinde, Trille, synge en sang, "Øjet i det høje" om Gud og seksualitet. Det var foreløbigt sidste gang, at en sag om blasfemi rent faktisk har været for retten.

Senere har kristne prøvet at tiltale kunstneren Jens Jørgen Thorsen for blasfemi, fordi han i en film, "The Return", skildrede Jesus som glad for alkohol og grænseoverskridende sex.

I 2003 solgte et supermarked sandaler med Jesus og Jomfru Maria på sålerne, hvilket fik katolikker til at melde dem for blasfemi – og i 2005 fortalte komikeren Uffe Holm en vittighed om Jesus, som onanerer; han blev også meldt til politiet for blasfemi, men ligesom i de øvrige tilfælde valgte politiet ikke at gå videre med sagen.

Heller ikke Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed kan anses for at være blasfemiske. I marts 2006 afgjorde den øverste anklagemyndighed rigsadvokaten efter en politianmeldelse, at tegningerne hverken er en overtrædelse af straffelovens blasfemi eller racismeparagraf og dermed ikke skulle føres for en domstol. En række senere civile søgsmål endte også med den konklusion, at tegningerne var fuldt lovlige.

Det er meget svært at afgøre, hvornår en artikel, film eller tegning om religion er forhånende og ikke en del af en kritisk debat. Man vil næsten altid kunne sige, at en fornærmende ytring om religion er en del af debatten om religion – og ytringsfriheden skal beskytte netop debatten. Forbuddet mod blasfemi findes ikke for at gøre religion og kirker fri for kritik.

Arbejdsspørgsmål

  1. Det diskuteres ofte blandt politikere, om forbuddet mod blasfemi skal afskaffes. Diskutér for og imod.
  2. Skal religion kunne tåle al slags kritik og hån?

Næste kapitel

Pressejura 8 Tavshedspligt og kildebeskyttelse

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her