*

Det frie ord

Injurier

I Danmark kan man ifølge loven blive straffet, hvis man injurierer andre.

Tidligere minister og medlem af Folketinget Karen Jespersen blev i 2011 dømt for injurier i forbindelse med at have beskyldt en talsmand for Muslimernes Fællesråd for at gå ind for stening. Hun blev dog frikendt for ærekrænkelser i forbindelse med at have kaldt ham for ekstremist. Foto: Steen Wrem

En injurie betyder en ærekrænkelse – det vil sige, at man ved at sige, skrive eller gøre noget fornærmer en anden persons ære.

I Danmark kan man ifølge loven blive straffet, hvis man injurierer andre. Det er en svær regel at have med at gøre, fordi ”ære” jo er abstrakt og meget individuelt for forskellige personer. Derfor fortæller loven heller ikke, hvornår æren er blevet krænket, men bare at man ikke må krænke andres ære.

Reglen mod injurier følger derfor med tiden, og hvad der er en fornærmelse, kan jo forandre sig. Reglen bliver sjældent brugt.

Der er to måder, man kan lave en injurie på:

For det første kan man sige noget om en anden person, som er en utrolig grov fornærmelse. Det er f.eks. at kalde en person for noget meget grimt. Det er dog efterhånden næsten umuligt at sige noget så groft i Danmark, og det er mange år siden, at den del af loven sidst blev brugt.

For det andet kan man beskylde en person for at være noget grimt, som den person ikke er, og som er skadeligt for den person. Man kan f.eks. sige, at en politiker er racist, eller at en bankmand er en tyv – det er en injurie, hvis det ikke er sandt.

Forskellen på injurier og racisme er, at en injurie kun krænker én specifik person, mens racisme krænker en gruppe personer.

Et eksempel er sagen om politikeren og journalisten Karen Jespersen, der beskyldte den tidligere talsmand for Muslimernes Fællesråd Zubair Butt Hussain for at være tilhænger af stening. Det passede ikke, og da en sådan holdning er meget skadelig for en person, som er talsmand for muslimer, blev Karen Jespersen dømt for injurier.

Hvis man beskylder en anden person for noget, som viser sig at være sandt – hvis bankmanden er en tyv – er det ikke en injurie. Man kan ikke blive straffet for at sige sandheden.

Til slut er det kun en injurie, hvis man siger det, så andre kan høre det. Det er ikke en injurie at beskylde andre for noget grimt, hvis man siger det privat.

Det er vigtigt at forstå, at en injurie skal handle om personen selv for at være strafbar. Du kan godt blive fornærmet eller ked af det, hvis f.eks. en journalist skriver noget grimt – eller lyver – om noget, du elsker, men det er ikke en injurie for dig. I lovens forstand er du ikke blevet fornærmet.

Forskellen på injurier og racisme er, at en injurie kun krænker én specifik person, mens racisme krænker en gruppe personer.

Arbejdsspørgsmål

  1. Find på situationer, hvor man kan blive straffet for injurier. Hvad skal man beskyldes for, før det er en injurie?
  2. Det kan være svært at vide, om noget ”bare” er fornærmende ord – eller om det er en beskyldning. Kender du ord på dansk, som kan være begge dele?
  3. Reglen i straffeloven om injurier bliver sjældent brugt. Hvorfor ikke?
  4. Diskussion: Der er nogle, der siger, at vi ikke længere skal have et forbud mod injurier – at man i en debat må forsvare sig med ord, ikke med loven. Er det en god idé at have en lov mod injurier? Hvorfor – hvorfor ikke?

Næste kapitel

Pressejura 6 Racisme

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her