*

Det frie ord

Offentlighedens interesse

Journalister må vurdere en respekt for privatlivet på den ene side – og offentlighedens interesse på den anden side.

I Danmark må man gerne sige, at dronningen er en dårlig dronning, hvis det er det, man mener, eller ytre sin modstand mod kongehuset eller den siddende regering. Det er faktisk et af formålene med Grundloven. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Der er ikke total ytringsfrihed i Danmark. Ingen myndighed må kontrollere eller forbyde en artikel, en tv-udsendelse eller lignende på forhånd, men man kan godt bagefter blive straffet for det, man siger.

Før ytringsfriheden blev indført, kunne myndighederne på forhånd forbyde f.eks. en artikel i avisen. Da Danmark fik Grundloven i 1849, var det meningen, at man skulle have lov til at sige sin mening om kongen, om regeringen, om Folketinget, om politiet – om alle dem, der bestemmer. Et helt grundlæggende krav til et demokrati er jo, at enhver borger må være uenig med regeringen, og at enhver har ret til at sige kritiske ting om regeringen og andre autoriteter.

Men det var ikke meningen, at man skulle have lov til at sige hvad som helst om alle og enhver! Formålet var at lave en demokratisk debat, ikke at kunne sige eller skrive løgn, grimme ord eller anklager om andre mennesker. Meningen med ytringsfriheden var demokrati, men man ville stadig beskytte almindelige menneskers privatliv, og man ville stadig ikke have, at man bare kunne lyve om alt muligt.

Det kan være nødvendigt at kende til hemmeligheder, fordi det har store konsekvenser for alle andre.

Derfor kan man straffes for de ting, man siger offentligt, det vil sige, så mange andre kan høre det. Man kan straffes, hvis man f.eks. groft fornærmer et andet menneske, hvis man udtaler sig racistisk, hvis man fortæller om private forhold om andre mennesker eller afslører hemmeligheder.

Men i et demokratisk samfund kan det være nødvendigt at vide noget om andre mennesker, eller det kan være nødvendigt at kende til hemmeligheder, fordi det har store konsekvenser for alle andre. Vi siger, at noget kan have offentlighedens interesse, altså at noget kan være vigtigt og interessant for alle borgere i Danmark – også selvom det måske er noget privat om andre mennesker.

Det er svært at sige noget konkret om, hvad offentlighedens interesse præcist er, og hvor grænsen går mellem privatliv og offentlighed. Det vurderer en domstol i hvert tilfælde. Typisk er det i offentlighedens interesse at finde ud af, om personer med offentligt arbejde – dvs. at de får løn af alle skattebetalere – snyder eller misbruger deres job, og om autoriteterne anvender deres magt ansvarligt.

Derfor må journalister ofte selv vurdere en respekt for privatlivet på den ene side – og offentlighedens interesse på den anden side.

Arbejdsspørgsmål

  1. Skatteministeren i Danmark har ret til sit privatliv. En journalist fra en avis opdager, at ministeren tjener penge på at sælge aktier, men han betaler ikke skat, selvom han burde. Bør journalisten skrive historien, eller skal ministerens privatliv beskyttes? Diskutér.
  2. En politiker har ikke været i Folketinget i et halvt år, selvom hun er valgt og får penge for det. En journalist opdager, at politikeren i stedet passer sin mand, som er ved at dø af en sygdom. Bør journalisten skrive historien, eller skal politikerens privatliv beskyttes? Diskutér.
  3. Den danske minister for integration og flygtninge har engang til en fest fortalt sin gode veninde, at hun hader udlændinge. Må veninden fortælle denne historie til en journalist? Diskutér.

Næste kapitel

Pressejura 3 God presseskik

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her