*

Det frie ord

Oplysningstid og trykkefrihed

Fra omkring år 1400 begyndte der at vokse anderledes tanker frem.

Johann Friedrich Struensees endte sine dage med at blive henrettet, men inden da opnåede han stor politisk magt i Danmark gennem sin indflydelse på kong Christian VII og sit forhold til dronning Caroline Mathilde. Det er bl.a. blevet skildret i filmen ”En kongelig affære”, der blev nomineret til en Oscar. Foto: Jiri Hanzn/Nordisk Film

I al den tid, nogen kunne huske, havde Europa været et sted, hvor konger, herremænd og magtfulde kirker styrede samfundet. Almindelige borgeres liv var underlagt den herre, der tilfældigvis herskede på det sted på det tidspunkt.

Der blev indført love og regler, der skulle sikre, at ingen kunne få for meget magt. Ytringsfriheden er én af disse regler.

Men fra omkring år 1400 begyndte der at vokse anderledes tanker frem. I starten små og tilfældige, men i løbet af de næste hundredvis af år spredtes disse anderledes tanker: at hvert menneske har den samme værdi. At der ikke er nogen, der er født til at bestemme over andre. Og at ethvert individ har ret til at bestemme over sit eget liv.

Disse tankers højdepunkt kom i Oplysningstiden, dvs. 1600- og 1700-tallets Europa. Efterhånden var idéen om det suveræne individ blevet så stærkt, at folk begyndte at kræve forandringer. De gjorde oprør mod kongen og herremændene, og Europa fik en række store revolutioner, som med årene resulterede i frie forfatninger, hvor folket selv bestemte over landet, og der blev indført love og regler, der skulle sikre, at ingen kunne få for meget magt. Ytringsfriheden er én af disse regler.

Danmark blev også påvirket af disse tanker. Situationen i Danmark havde dog ikke været så ekstrem som i mange andre europæiske lande. Her havde i mange år været en forholdsvis stor grad af ytringsfrihed – med de begrænsninger, som tidligere er blevet beskrevet.

I 1770 indførte Struensee, der var læge og politiker, og som havde fået kongens tillid, fuldstændig trykkefrihed. Struensee var kraftigt påvirket af de europæiske oplysningstanker, og han afskaffede alle former for censur. Dette varede dog ikke længe, da Struensee blev anholdt og henrettet af den gamle adel. Der blev igen indført straf for ytringer, men generelt blev forholdene for forfattere ved med at være bedre end mange andre steder i verden.

Fra 1799 kunne en forfatter blive idømt den straf, at hans skrifter altid skulle godkendes før udgivelse, men bortset fra det var der ikke censur i Danmark.

Den sidste censur blev endeligt afskaffet med Grundloven i 1849, som også er resultatet af Oplysningstidens tanker.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvilke andre regler kom med rødder i den europæiske Oplysningstid?
  2. Hvorfor er ytringsfrihed et af de grundlæggende værn mod diktatur?

Næste kapitel

Ytringsfrihed 5 Grundloven af 1849

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her