*

Det frie ord

Skær hans tunge ud! Om enevældens censur

Under enevælden ventede en meget streng straf, hvis man var kritisk over for magten.

Før Danmark i 1849 fik en fri forfatning, herskede en række enevældige konger. Christian V var konge, da Danske Lov, der for første gang samlede reglerne for strafbare ytringer, blev indført. Dette billede hænger på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Før Danmark fik Grundloven – den frie forfatning – i 1849, var landet i knap 200 år regeret af en enevældig konge. Det vil sige, at kongen alene regerede over landet, og at hans ord var lov. Det var bestemt, at kongens søn skulle blive den næste konge. Enevælde er sådan set et pænere ord for diktatur.

I mange år før enevælden havde der været love om ytringer. Der var forbud mod dårlig omtale af kongen, af kirken eller af religionen, og danskerne har formentlig altid kunnet straffes for forskellige ytringer. Vi ved, at da man begyndte at kunne trykke bøger sidst i Middelalderen, indførte man censur, sådan at alle skrifter skulle godkendes af professorer på Københavns Universitet, før de kunne blive trykt.

Den første samlede lov i Danmark hedder Danske Lov og stammer fra 1683. Her blev reglerne om strafbare ytringer samlet for første gang.

Enevælde er sådan set et pænere ord for diktatur.

I Danske Lov fremgår det f.eks., at skulle man sige noget kritisk om Gud, eller hånede man religionen og kirken, kunne man risikere i levende live at få tungen skåret ud. Ja, ikke nok med det – efter dette skulle man have hovedet ”slået af”, og ens nu udskårne tunge skulle sættes på en stang. Havde man i stedet fornærmet Gud ved at give tegn med sin hånd, skulle først hånden hugges af, så hovedet, og derefter skulle hovedet sættes på en stang.

De samme ting kunne ske, hvis man kritiserede kongen og hans familie, selve enevælden eller kongens beslutninger.

Ud over straf for kritik af Gud og kongen kunne man også risikere straf for en lang række ytringer – man måtte f.eks. ikke bande med Guds navn. Dette kunne medføre forskellige straffe, dog ikke dødsstraf. Her kunne man nøjes med fængsel, bøder eller tab af ære.

Desuden fandtes en lang række regler, som vi i dag ville kalde for forbud mod injurier. Det vil sige, at man ikke måtte lyve eller fornærme andre. Det var vigtigt i Danske Lov at beskytte borgernes ære.

Der ventede altså meget streng straf, hvis man var kritisk over for magten i form af kirken eller kongen. Det var i høj grad disse straffe, som ytringsfriheden havde til formål at afskaffe.

Arbejdsspørgsmål

  1. Hvorfor var det så vigtigt, at man ikke måtte sige noget kritisk om kongen eller kirken?
  2. Hvad kan man sige om begrebet ”ære” ud fra reglerne i Danske Lov? Hvordan har det udviklet sig?
  3. Hvordan opfatter man ”ære” i andre samfund?

Næste kapitel

Ytringsfrihed 4 Oplysningstid og trykkefrihed

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her