*

Det frie ord

Hvad er ytringsfrihed i Danmark?

Ytringsfrihed betyder at kunne sige sin mening frit.

Grundloven er Danmarks vigtigste lov og ligger i en montre på Christiansborg. Den er oprindelig fra 1849, men er ændret flere gange og sikrer demokratiet i landet. Foto: Thomas Borberg

At have ytringsfrihed betyder, at man kan sige, skrive, vise, fortælle eller spille lige nøjagtigt det, man har lyst til. Total ytringsfrihed betyder, at ingen stat, myndighed eller person kan forhindre dig i at sige din mening – og at du aldrig kan blive straffet for at sige noget.

En ”ytring” er altså et fælles ord, der dækker over det at udtrykke sin mening. Det dækker alle former for at udtrykke sin mening, både gennem aviser, tv, kunst etc.

I Danmark fik vi ytringsfrihed i 1849, hvor vi fik vores første frie forfatning, Grundloven. Heri blev det slået fast, at man i Danmark skulle have ret til at ytre sig uden forudgående kontrol – altså uden at nogen myndighed skulle godkende ytringen, før den blev fremsat. Man mente det så meget, at man i Grundloven skrev, at censur eller anden forudgående kontrol aldrig nogensinde igen kan indføres.

Selvom man altså kan blive straffet for sine ytringer, er det vigtigt at vide, at det sker meget sjældent i Danmark.

Men der er ikke total ytringsfrihed i Danmark. For nok indførte Grundloven i 1849 et forbud mod censur, men den slog også fast, at man stadig kan blive stillet til ansvar for sine ytringer bagefter – dvs. at man f.eks. kan risikere at blive straffet for det, man siger.

Man siger med andre ord, at vi i Danmark har formel ytringsfrihed, men ikke materiel ytringsfrihed.

Selvom man altså kan blive straffet for sine ytringer, er det vigtigt at vide, at det sker meget sjældent i Danmark. Fra starten har man valgt at have meget få love mod ytringer, og fra starten har domstolene valgt at give meget milde straffe til de få, der bliver straffet for ytringer. Derfor er ytringsfriheden i Danmark meget bred, og i praksis har vi også materiel ytringsfrihed.

Der er også en tredje form for ytringsfrihed, som vi kalder for reel ytringsfrihed. Det betyder, om personer rent faktisk kan komme til orde – dvs. om borgere i Danmark kan blive hørt. For selvom man sige noget, ville der jo ikke være meget ytringsfrihed, hvis man ikke kan sige noget. Derfor skal de danske tv-stationer f.eks. vise politikere med forskellige meninger.

Arbejdsspørgsmål

  1. Diskutér forskellen på de tre former for ytringsfrihed.
  2. Skal man have materiel ytringsfrihed i et moderne samfund, eller er det i orden at kunne blive straffet for sine ytringer?
  3. Skal alle borgere have ret til at blive hørt?

Næste kapitel

Ytringsfrihed 2 Hvorfor er ytringsfrihed vigtig?

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Projekt Det frie ord

Det fulde overblik: Det frie ord

Jyllands-Postens undervisningsprojekt ”Det frie ord” er et gratis tilbud til folkeskoler, gymnasiale uddannelser og sprogcentre. Projektet har til formål at gøre rede for den historiske udvikling af ytringsfriheden i Danmark – og at forklare de regler og love, som regulerer ytringsfriheden.
Emner

Det danske mediebillede

De danske medier er en mangfoldig og broget forsamling, der driver formidling på mange forskellige platforme som papir, tv, radio og internet.

Debat Må man tegne Muhammed?

Aldrig tidligere har en dansk artikel med tilhørende tegninger haft så stor effekt, som da Jyllands-Posten besluttede at trykke 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her