*

NB-infotekst Rejser

Intro-tekst til Rejser-nyhedsbrev 13.10

24 timer i Jodhpur: Lev som en maharaja i Rajasthans blå by

Kære læser!

Med brede strande, vilde klipper og de titusindvis af sekskantede basaltsøjler der rager op af Atlanterhavet, er Nordirlands nordkyst et af de smukkeste men ofte ret oversete strækninger i Europa. Det er i øvrigt også her, at man finder verdens ældste whiskydestelleri. Vi har været på besøg og guider til de mest spændende oplevelser langs kysten.

Klimaet er et ganske andet i indiske Jodphur, der også går under navnet Den Blå By. Når man står på toppen af Rajasthans mest imponerende fæstningsværk, Mehrangarh-fortet, og skuer ned over mosaikken af blå facader og hvide tagterrasser, forstår man hvorfor. Før Indiens uafhængighed regerede maharajaerne her, og de har bl.a. efterladt sig storslåede paladser. Vi giver et bud på, hvordan man får det bedste ud af 24 timer i byen.

Der er også meget spændende historie at gå på opdagelse i i Vietnams hovedstad Hanoi. Omkring Vestsøen kan man få en række stærke, kontrastfyldte oplevelser med gamle templer, eksperimenterende kunst, mindesmærker fra Vietnamkrigen og cocktails med udsigt fra 20. etage på Sofitel Plaza-hotellet.

Også på de hjemlige breddegrader er der gode hoteloplevelser. På Als i Sønderjylland har vi besøgt det legendariske Dyvig Badehotel, som huser gourmetrestaurant og skipperstue men hvor også den smukke omkringliggende natur med bakker, dale, vige og søer tæller på plussiden.

God fornøjelse

Tom Nørgaard,, rejseredaktør

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her