*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
NB-infotekst Biler

Intro-tekst til Biler-nyhedsbrev 13.09

Undgå problemer med din DAB-bilradio 1. oktober på syv sekunder

Kære læser!

Mens bilbranchen i stigende grad melder ud, at man satser på elbiler på den lange bane, er der fortsat plads til den klassiske superbil, med 12-cylindret benzinmotor, masser af fart og klassisk køreglæde.

Sådan en har vi testet, og det er den nye Ferrari 812 Superfast med hele 800 hk. Stedet var fERRARI-fabrikkens klassiske testanlæg, kaldet Fiorano, og Jens Høy, der har prøvet bæstet, har knap fået tørret det smørrede grin af endnu.

Nu vi er i afdelingen for de klassiske motortyper, har Bentley lanceret en ny udgave af sin Continental GT, også med 12 cylindre og 635 hk.

I den helt anden og mildest talt mere fornuftige afdeling finder vi en ny Dacia Buster, der snart afløser modellen, som faktisk er mærkets mest populære vogn. Mini er på vej med en elektrisk Mini, som skal gå i produktion fra 2019 og byde på masser af køreglæde.

Danske bilister skal være opmærksomme på, at DAB-radioen, hvis deres bil er udstyret med en sådan, måske skal indstilles på ny, da man går over til at nyt signal 1. oktober.

De fleste købere af nye biler går og venter på et endeligt udspil om nye bilafgifter, der forventes at give lavere priser. Derfor var salget af nye biler i august ikke så højt som forventet.

Bilbranchen lever dog i bedste velgående, og snyd ikke dig selv for Jens Overgaards reportage fra IAA-motorshowet i Frankfurt.

God læselyst

Christian Schacht, bilredaktør

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her