Beograd - Balkans Barcelona
Krigen er i dag langt væk, selvom der stadig er ødelagte regeringsbygninger i Serbiens hovedstad.
Borg og borgere
Alt bør dog ikke handle om mad og drikke - selv om det ser ud til at gøre det for mange. Ligesom Barcelona er mere end barerne omkring Ramblaen og klubberne i Barceloneta, så har Beograd også en masse at byde på i dagtimerne.
Den bedste attraktion, hvis man spørger undertegnede, er Kalemegdan-borgen og den omkransende park. Borgparken ligger centralt i byen, hvor Sava og Donau flyder sammen. Borgen har været en imponerende fæstning og huser i dag bl.a. et interessant krigsmuseum.
Det er dog livet på og rundt om borgen, der er bedst. Det er her Beograd-folket hænger i deres fritid. Gamle mænd læser aviser på bænke i skyggen, aktive i alle aldre spiller basket, fodbold, tennis med mere på de sportsbaner, der er indrettet i den gamle voldgrav, og på fæstningsmurene over de aktive drikker byens unge øl, mens solen går ned. Timerne, før solen forsvinder, er i det hele taget de bedste her.
Det, man
skal se i dagtimerne, inkluderer Josip Titos mausoleum og tilstødende museum. Det er et godt billede på den personkult, der var omkring den jugoslaviske præsident fra Anden Verdenskrig og indtil hans død i 1980.
Det serbiske nationalmuseum er heller ikke at kimse ad. Museet har flere end 400.000 effekter og eksempler på værker af stort set alle store, europæiske malere.
Sammenligninger
Hvis man skal sætte navn på Beograds svar på Barcelonas berømte kirke La Sagrada Familia, må det være Sankt Sava-templet. Templet, der er den største ortodokse katedral på Balkan, har været under konstruktion siden 1935. Yderdelen er i dag færdig, men der mangler stadig meget indenfor. Simple gudstjenester holdes om søndagen, og kirken er åben for besøgende hele ugen. Det er et unikt syn, fordi den netop er så ufærdig.
I centrum bør man tage en tur ad hovedshoppegaden Kneza Mihaila, der byder på flere af Beograds flotteste bygninger. Man skal ikke sætte næsen op efter gode tilbud, for selv om prisen på mad og drikke er langt under dansk niveau, så koster tøj, elektronik m.v. stort set det samme som derhjemme. Sæt derfor kursen mod et sted, hvor man kan få noget for pengene: endnu en udendørs restaurant eller cafe.
Hvis man bevæger sig væk fra floden, ned mod ”Silikone-dalen”, ligger der en hyggelig italiensk barrestaurant ved navn Fresco (40-70 kr. for et helt måltid) i en overdækket gård, men det bedste bud er at bevæge sig mod vandet.
Neden for Kalemegdan ender man i et gammelt, renoveret havneområde, hvor en lang lagerbygning langsomt er ved at blive overtaget af moderne restauranter og barer. Det er ikke her, man skal gå hen for at få traditionel serbisk mad, men her er international atmosfære i en ikke særligt international by.
Og er man så kommet i barcelonalsk feststemning, er der kun en kort, billig taxatur over til diskoteksprammene på den anden side af floden.

Vi kæmper for flere feriedage

Advarsel til amerikanere: Hold jer fra Stockholms forstæder
Brændende Oslo-fly lukkede lufthavn
En nødlanding i Heathrow Lufthavn har betydet, at begge landingsbaner har vært lukket. Læs artikel
Regioner: Praksisser kan ikke leve eget liv
Regionerne støtter lovforslaget om fremtidens lægepraksis. Læs artikel
Da Skat gik ind, gik medarbejdere ud
Blå blok vil lovgive om krav til forældrene
Skolebestyrelserne skal fastsætte retningslinjer for forældre, mener oppositionen. Læs artikel


