Beograd - Balkans Barcelona

Vi så et glimt fra lufthavnsbussen, og efter fire dage i Beograd er vi nødt til at kigge nærmere. Så vi går de få hundrede meter fra hovedbanegården op ad Nemanjina-gaden og ind i Serbiens regeringskvarter. På denne rute er de to ruiner ikke til at undgå. Mellem fuldt fungerende regeringsbygninger står to tilbage, som de så ud, efter at Nato præcisionsbombede udvalgte bygninger i hovedstaden i 1999 - med gabende eksplosionshuller og sod fra de efterfølgende brande.

Det skal man fundere lidt over: For blot 12 år siden faldt Natos bomber over Beograd, der ligger 1.300 kilometer fra København. Alt var kaos. Serbien blev beskyldt for folkemord i Kosovo, og efter krigen blev landet et sort får i den internationale familie.

Det er altsammen meget langt væk i dag. Det er bl.a. derfor, vi først kommer forbi de udbombede ruiner på fjerdedagen. Beograd er en smuk, livsbekræftende by med masser af rare steder, som vi blev draget mod først. Faktisk minder byen i udseende, mentalitet og festlyst om Barcelona langt mod vest.

På én front - festfronten - er Beograd ifølge eksperter på området bedre end Barcelona. Globetrotterne på guideforlaget Lonely Planet har udnævnt Beograd til ”verdens førende, ultimative party-by”, og de bliver bakket op af den britiske avis The Guardian:

»Helt sikkert nummer et, når det handler om natteliv,« konstaterede avisens reporter for to år siden.

Jyllands-Postens medarbejder kom knap så meget i byen, men kan bekræfte, at der i hvert fald ikke mangler hverken barer eller diskoteker. De sjoveste ligger i de mange splav'er - gamle lastebåde - langs floderne Sava og Donau. De er typisk ret sjovt indrettede, og hvis man alligevel keder sig, er der rigeligt at vælge imellem. Det er således meget populært at båd-hoppe - og man kan gøre det mandag til lørdag.

Silikonedalen

Om man er til natteliv eller ej, kan en eftermiddags- eller tidlig aften-gåtur ad Strahinjica Bana varmt anbefales. Her ligger Beograds mest trendy barer, restauranter og klubber, og når man ser klientellet nyde livet, skal man huske sig selv på, at serberne har en lav gennemsnitlig indkomst - for det er næppe tilfældet her. Gaden kaldes i folkemunde ”Silicon Valley”, og det har ikke noget med it-verdenen at gøre!

Hvis man tager gåturen - og måske drink (25-40 kr.) - i silikonedalen, skal man bare dreje op ad Skadarlija-gaden for enden, så har man et overflødighedshorn af hyggelige restauranter til rådighed (prisniveau 40-200 kr. for en hovedret). Skadarlija ligger i Beograds traditionelle bohemekvarter, som er at sammenligne med Montmartre i Paris, og selv om den romantiske, bilfrie gade kan synes en smule turistet, så må man også nogle gange bøje sig for, at turister netop tager derhen, hvor der er godt. Og det bedste er næsten, at hvis man bliver til efter kl. 20, så får de fleste restauranter besøg af traditionelle, serbiske orkestre. Det bliver ikke mere Balkan. Hvis man vil slutte af med et glas rakija-brændevin (15 kr.), skal det også være her.

Borg og borgere

Alt bør dog ikke handle om mad og drikke - selv om det ser ud til at gøre det for mange. Ligesom Barcelona er mere end barerne omkring Ramblaen og klubberne i Barceloneta, så har Beograd også en masse at byde på i dagtimerne.

Den bedste attraktion, hvis man spørger undertegnede, er Kalemegdan-borgen og den omkransende park. Borgparken ligger centralt i byen, hvor Sava og Donau flyder sammen. Borgen har været en imponerende fæstning og huser i dag bl.a. et interessant krigsmuseum.

Det er dog livet på og rundt om borgen, der er bedst. Det er her Beograd-folket hænger i deres fritid. Gamle mænd læser aviser på bænke i skyggen, aktive i alle aldre spiller basket, fodbold, tennis med mere på de sportsbaner, der er indrettet i den gamle voldgrav, og på fæstningsmurene over de aktive drikker byens unge øl, mens solen går ned. Timerne, før solen forsvinder, er i det hele taget de bedste her.

Det, man skal se i dagtimerne, inkluderer Josip Titos mausoleum og tilstødende museum. Det er et godt billede på den personkult, der var omkring den jugoslaviske præsident fra Anden Verdenskrig og indtil hans død i 1980.

Det serbiske nationalmuseum er heller ikke at kimse ad. Museet har flere end 400.000 effekter og eksempler på værker af stort set alle store, europæiske malere.

Sammenligninger

Hvis man skal sætte navn på Beograds svar på Barcelonas berømte kirke La Sagrada Familia, må det være Sankt Sava-templet. Templet, der er den største ortodokse katedral på Balkan, har været under konstruktion siden 1935. Yderdelen er i dag færdig, men der mangler stadig meget indenfor. Simple gudstjenester holdes om søndagen, og kirken er åben for besøgende hele ugen. Det er et unikt syn, fordi den netop er så ufærdig.

I centrum bør man tage en tur ad hovedshoppegaden Kneza Mihaila, der byder på flere af Beograds flotteste bygninger. Man skal ikke sætte næsen op efter gode tilbud, for selv om prisen på mad og drikke er langt under dansk niveau, så koster tøj, elektronik m.v. stort set det samme som derhjemme. Sæt derfor kursen mod et sted, hvor man kan få noget for pengene: endnu en udendørs restaurant eller cafe.

Hvis man bevæger sig væk fra floden, ned mod ”Silikone-dalen”, ligger der en hyggelig italiensk barrestaurant ved navn Fresco (40-70 kr. for et helt måltid) i en overdækket gård, men det bedste bud er at bevæge sig mod vandet.

Neden for Kalemegdan ender man i et gammelt, renoveret havneområde, hvor en lang lagerbygning langsomt er ved at blive overtaget af moderne restauranter og barer. Det er ikke her, man skal gå hen for at få traditionel serbisk mad, men her er international atmosfære i en ikke særligt international by.

Og er man så kommet i barcelonalsk feststemning, er der kun en kort, billig taxatur over til diskoteksprammene på den anden side af floden.

LÆS OGSÅ: Slavonien åbner armene