Besøg skyskrabere uden højdeskræk
Besøg hundreder af verdens højeste skyskrabere - og de, der er påtænkt.
Hvordan ser verdens største skyskrabere ud - og hvordan vil de, som endnu kun er på tegnebrættet, komme til at se ud?
Begge svar leverer hjemmesiden skyscraperpage.com, som via slående illustrationer giver brugeren mulighed for at se alverdens informationer om verdens højeste bygninger.
Blandt de mulige skyskrabere er The Dubai City Tower, hvis design blev annonceret i 2008. Hvis byggeriet nogensinde bliver realiseret, vil det med sine 2.400 meter, inkl. spir, og 400 etager være verdens suverænt højeste bygning og næsten syv gange højere end Empire State Building, som står opført i New York.
Faktisk er en endnu højere bygning allerede konstrueret i form af boreplatformen Perdido Regional Host, der med sine 2.438 meter overgår det påtænkte byggeri i Dubai.
Byggeriet er dog placeret i Den Mexicanske Golf og har størstedelen af sin imponerende længde placeret under havets overflade.
LINK: Her kan ses de bygninger, som forventes at stå klar allerede i 2015