Her er verdens bedste ferieø
Maldiverne, Barbados, Hawaii….nej, nej, så langt er danskerne slet ikke fra den ø, som er kåret til den allerbedste.
Den italienske ø Sicilien er blandt læsere af det internationale rejsemagasin Condé Nast Traveller udpeget til den bedste af alverdens øer, når det gælder feriemål.
Deltagerne i undersøgelsen har svaret på en række underspørgsmål, og alle svar er bearbejdet og omdannet til et index med pointmulighed op til 100.
Sicilien fik 95,70 points, når man gør hele regnestykket op.
På de forskellige del-områder er det ikke nødvendigvis Sicilien, der har vundet.
Verdens bedste strande
F.eks. er strandene på Maldiverne kåret som de bedste af alle (93.68 points).
Når det gælder miljøvenlighed, er det derimod Seychellerne, som kommer ind på førstepladsen (83,61 points).
Lækker mad
Siciliens højeste enkelt-score var inden for mad. Her opnåede øen 97 points.
Befolkningen på middelhavsøen tager godt imod turisterne. Venlighed og imødekommende befolkning gav således Sicilien 95,36 points.
Bo godt
Går du efter en ferieø med super-indkvartering, så er Barbados og Antigua sagen.
Læserne har i ø-undersøgelsen givet dem højeste pointtal med henholdsvis 88,69 og 86,67 points.
Bahamas kommer i toppen for sine attraktioner, mens Mauritius giver dig mest for pengene.
Læs også: Verdens smukkeste sø