Østens skjulte paradis

Lange, hvide sandstrande, lyseblåt hav og eksotiske blomster i smukke farver. Enorme templer, stærk sol, kylling i karry, billige lædertasker, store elefanter, venlighed og ro. Det er Sri Lanka. Et skjult paradis, et unikt sted, en oase i Østen, som blot venter på at blive opdaget og udforsket af flere turister.

Man ser de første sikkerhedsvagter, allerede når man stiger ud af flyet i Sri Lankas hovedstad, Colombo, og der er vagter på de fleste gadehjørner i den tætbefolkede by. Den mere end 25 år lange borgerkrig mellem De Tamilske Tigre og den srilankanske regering er stadig i gang. Det gælder primært øens nordlige og østlige del, men det er dog nok til, at mange turister vælger destinationen fra.

Vi bevæger os fra Colombo til øens sydlige halvdel, hvor krigen slet ikke mærkes. Køreturen langs vestkysten tager tre timer, men turen er smuk og fuld af eksotiske indtryk. Mænd hiver friske fisk op med håndkraft fra deres store net i havet, og kvinder i farverigt sommertøj og med utroligt langt hår griner og småsnakker på vejene.

Moderne bygninger står side om side med slidte, forfaldne forretninger i Colombo, men på køreturen langs kysten præges billedet mere af smuk natur, mindre byer og boder, hvorfra de lokale sælger ud af blomster og eksotiske frugter langs vejen. Små, trehjulede køretøjer, kaldet tuk-tuk'er, dytter og forsøger at mænge sig med de større biler på vejene. Trafikken kan virke kaotisk, og hornene bliver flittigt brugt.

Alligevel er man ikke i tvivl om, at man er havnet et meget specielt sted. Den krydrede duft, den rolige og venlige stemning og skvulpene fra havets bølger får en til at slappe af med det samme.

Sandt ferieparadis

Da vi kommer frem til vores bestemmelsessted, Unawatuna - en lille by på Sri Lankas sydvestlige kystside - føles varmen slående.

Området omkring Unawatuna er, som man forestiller sig et ferieparadis skal være. Hvide sandstrande, lyseblåt vand og en frodig, grøn vækst med eksotiske blomster. Høje palmer med friske kokosnødder står mange steder, og enkelte srilankanske mænd kravler gerne op langs stammen og henter et par stykker for 25 srilankanske rupees, lidt mere end én dansk krone.

Stranden ved Unawatuna er desværre ikke så bred. Da tsunamien raserede de sydøstasiatiske kyster den 26. december 2004, blev Sri Lankas sydlige kyst meget hårdt ramt. Mere end halvdelen af Unawatunas 5.000 indbyggere mistede livet under katastrofen. De fleste tilbageværende indbyggere kan fortælle om, hvordan de holdt fast i en palme eller et tag for ikke at blive revet med ud i bølgerne, da de enorme vandmasser trak mennesker og huse med ud i havet.

De forfærdelige historier giver gåsehud. Srilankanerne mistede fædre, mødre, døtre, sønner og hjem. Nogle føler stadig ikke, at de kan fortælle andre om deres oplevelser. De lokale forsøger dog at lægge det bag sig, og sorgen kan da heller ikke mærkes til daglig, når man bevæger sig rundt som turist. Men bl.a. den hvide mindesten på vejen for et svensk tsunamioffer fører tankerne tilbage.

Kun få turister

Som turist mærker man den enorme venlighed. Selv om de lokale ikke har mange midler, vil de til enhver tid byde dig indenfor til te. De vil meget gerne hjælpe dig - og typisk forventer de ikke noget for det. De smiler altid til dig, og man føler sig mere end velkommen i deres land. Skønt mange srilankanere er fattige, vil man meget sjældent opleve, at de tigger.

De fleste srilankanere taler udmærket engelsk, da det ikke er mange årtier siden, at øen hed Ceylon og var en britisk koloni.

En anden god ting ved Sri Lanka er, at der ikke er så mange turister. Det kan være en fordel for de turister, der besøger landet, men det er et stort problem for befolkningen. Restauranter og hoteller har det svært økomomisk, og de lokale længes efter turister for at få mere at lave. Srilankanerne venter med længsel på, at krigen slutter, og freden kan herske i hele landet.

Den skrantende turisme betyder bl.a., at der bestemt ikke er trangt på restauranterne i Unawatuna. Til gengæld er der mange at vælge imellem. De fleste ligger praktisk talt i sandet på stranden, og det er hyggeligt at spise middag til lyden af skvulpende bølger. Det srilankanske menukort byder især på risretter, nudelretter og masser af fisk og skaldyr samt ris i karry. Turisterne nyder også gerne en srilankansk øl, Lion Beer. Hele fornøjelsen er meget billig - og meget lækker. En god portion mad og en stor øl koster omkring 30 kroner.

De lokale spiser typisk kylling i karry med ris til - med fingrene. Det er lettere at svøbe risene ind i karrysaucen på den måde, forklarer de lokale.

Udsigt fra fyrtårnet

Hvis man er blevet træt af at dase på stranden dagen lang, kan man opleve mange andre ting på Sri Lanka. Man kan tage længere ture til et elefantbørnehjem, tage på vandretur i junglen, besøge nogle af de mange templer eller gå på oplevelse i Colombo.

I den lidt større by Galle, som ligger tæt på Unawatuna, er der gode muligheder for shopping. Træskeer, tørklæder, stof, smykker, skindtasker og krydderier er især billige at købe med hjem. Og man skal bare prutte om prisen - srilankanerne er altid til at handle med.

I Galle ligger også et gammelt fort og et fyrtårn, som er et besøg værd. Giver man vagten ved fyrtårnet lidt småpenge, får man lov til at kravle op ad de smalle stiger til toppen og opleve en fantastisk udsigt over bugten. Fortet blev bygget af portugisere omkring det 16. århundrede, og i 1988 blev stedet optaget på Unescos verdensarvliste. Går man rundt i det ældre område ved fortet, er der flere museer, lidt ældre forretninger og lidt dyrere og mere kvalitetsbevidste forretninger sammenlignet med selve Galle by, hvor forretningerne er mere rettet mod de lokale - men også sjove at besøge.

Besøg på børnehjem

Vi valgte desuden at besøge et børnehjem, som blev oprettet umiddelbart efter tsunamien med støtte fra amerikanske finansmænd. Der boede 12 børn, hvoraf nogle har mistet begge deres forældre, mens andre har forældre, der ikke kan tage sig af dem. Selv om deres skæbner virker tragiske, var børnene glade. De smilede, viste billeder af sig selv og gav gerne en danseoptræden. Det var et rørende møde. På grund af en presset økonomi hos sponsorerne er børnehjemmet dog for nylig blevet lukket, og børnene er flyttet til andre børnehjem i landet.

Vi sluttede vores tur til Sri Lanka af med en halv dag i Colombo, den travle hovedstad. Her kommer elefanter gående på gaden, mens biler og tuk-tuk'er suser forbi; de krydrede dufte er meget intense og der er liv i alle gader og stræder. Ved lufthavnen er opbuddet af sikkerhedsvagter stor. Alligevel har man slet ikke lyst til at forlade det skjulte paradis.

Læs også: På tur til Thailand