Smid tøjet og stress af

Nærhed er nødvendigt

Mange andre deler åbenbart hendes forkærlighed for selv at arbejde for den indre velvære med de østligt inspirerede kropsøvelser, åndedræts-

teknikker og udstrækninger, for netop yoga- og meditationstimerne er der stor efterspørgsel på at krydre velværeopholdet med. Det fortæller den slanke kvinde, der med sine lange, grå Gunbritt-lignende lokker og smækre lemmer i uldne strikshorts og træningsgamacher ligner en, den slags træning virker godt på.

Her på stedet kommer unge som gamle, når de vil slappe af og forkæle sig selv og hinanden. Efterdønningerne af den økonomiske krise er ved at fortage sig, men mens hr. og fru Danmark stadig holder igen med de store hus- og bilkøb, sparer de gerne op til at forkæle sig selv, fornemmer man på hotellet.

»Åh, jeg hader egentlig det ord 'forkæle' i den her sammenhæng,« udbryder Gita Grauslund.

»Det er ikke forkælelse, det er nødvendigt at gøre sådan noget for os selv. I Tyskland, hvor man har lang tradition for kur og spaophold, kan man jo ligefrem få spa på recept. De ved, at det virker. Vi har alle sammen brug for at blive rørt ved og føle nærvær, så vi er til stede i os selv. Der er jo en grund til, at man taler så meget om mindfulness i øjeblikket. Det er det, vi mangler, fordi vi altid styrter sådan rundt.«

Derfor bliver man også set i øjnene, når personalet taler med en, og behandlinger afsluttes med et fast håndtryk, som lige varer lidt længere end et almindeligt goddag.

Vi afslutter dagen i bassinerne i spaafdelingens poolområde. Der er et bassin til alle temperamenter fra varmtvandsbassiner, det kolde gys og et med plads til at få rørt svømmemusklerne. Vi sørger for at plaske hen til vinduet, hvorfra vi har udsigt ud over Vejle Fjord - og det udendørs spabassin, eller det såkaldte hot tub, hvor en herre med gråmeleret manke netop haster op af vandet og gelejder fruen hen over de isglatte fliser i raskt tempo.

Spa i sneen

»Så er det nu!«

Ægteparret er smuttet tilbage til badstuens hede, og vi løber, så godt vi kan i de hvide tøfler, får viklet badekåberne af i farten og ser, hvordan frostgraderne får vores varme, våde kroppe til at dampe og øjeblikkeligt blive iskolde. Vi når bassinet før de to topmavede mænd, som ellers også stod på lur. Her, helt nede i vandet, så kun næsen er over overfladen og med nakken tilbage, gider vi ikke engang snakke.

Et øjeblik ligger vi bare og kigger op i den frostklare stjernehimmel, løfter hovederne og følger lysene ude fra fjorden og kigger på de oplyste vinduer i de mere end almindeligt store villaer, som pryder området og den hvide sne, som dækker jorden.

Den stille stund afbrydes brat af et skrig. Veninden har rejst sig og er trukket i badekåben, som er iset til indvendigt. Det samme er tøflerne. Så med isen klirrende ned om fødderne går turen gennem hotellet, hvor pænt klædte mennesker trækker mod restauranten. Igen føles det at tøffe rundt i badekåbe og sutter lidt akavet. Ikke som i spaafdelingen, hvor krebserøde mennesker hviler ud i de bløde kurvestole efter en omgang badstue, som er en del af programmet i dag. Med frisk frugt, nødder og de obligatoriske glas vand, som behandlerne insisterer på, at man skal drikke efter behandlingerne.

»Affaldsstofferne skal ud. Og dem, du ikke kan svede ud, skal tisses væk,« som en midaldrende kvindelig behandler fortæller en ung mand, da han lettere omtumlet bliver fulgt ind i hvileområdet.

Hun rækker ham et glas vand og ser til, at det hele bliver drukket, før hun slipper hans arm med en formaning om, at dette ikke bliver det sidste glas for i dag. Han nikker og kigger sig lidt febrilsk omkring. Hans søgende blik stopper lettet ved en ung, lyshåret kvinde, som ligger og spiser nødder i en liggestol. Han tager sit glas vand og haster hen til hende.

»Kunne du lide det?,« spørger hun med et spændt udtryk i ansigtet og klapper på madrassen ved siden af sig.

»Joeh, jeg forstår bare ikke, hvorfor der skal lugte sådan her alle steder,« siger han og sætter sig.

»Det er jo sådan noget røgelse.«

»Jamen, hvorfor skal der lugte af det?«

»Sådan lugter wellness,« bliver der konkluderet.

Der er hverken røgelse eller andre lugte næste morgen til meditationstimen. Kun underviseren Karen Ravn, som har mediteret i snart tyve år. Lang tid før det blev moderne, som hun siger.

At meditationen er en af stedets mest eftertragtede aktiviteter, ses på antallet af morgenfriske mennesker, som myldrer ind og fylder lokalet op.

Her er både de pensionerede veninder på dametur, det unge par på kæresteweekend og flere ældre par fra den runde fødselsdag, som en herre har valgt at afholde i spaens tegn for hele familien.

»I skal ikke prøve at undgå, at sindet flyver. Den kamp vinder I ikke. Men send tankerne videre, og kom tilbage til din krop,« siger Karen Ravn akkompagneret af fløjterne fra den klassiske afslapningsmusik.

»Jeg troede faktisk, at det var de rige og den kreative klasse, der tog på spa. Men det er jo alle sammen helt almindelige mennesker, ligesom os,« hvisker veninden, inden vi pakker os ind i tæpper, stabler hovederne op på lilla hynder og tager kampen op med at jage tanker på flugt og holde sindet beskæftiget med at mærke indersiden af knæet, låret, maven og hovedet.