Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten rejser
Rejser 10.11.12 kl. 07:50

Spansk ø er som Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Enten er her fest og farver - eller også er her fuldstændig ro og fred.

Når sommeren lakker mod enden, musikken skrues ned, og turisterne rejser hjem, blomstrer Ibiza op på ny – i en helt anden afskygning ganske vist. Alt imens juni til september raser af sted i et hastigt tempo, hvor natklubberne spiller for fuld udblæsning, ligger en helt anden side af øen i dvale, som først vækkes til live i oktober, når det bliver efterår på Ibiza.

Rejsen dertil
  • Ibiza er den vestligste af de Baleariske øer og ligger ca. 90 kilometer fra den spanske kyst.
  •  
  • Fly: I vinterhalvåret går der ingen direkte flyvninger mellem Danmark og Ibiza. De nemmeste og billigste rejser er med Air Berlin via Mallorca eller Easy Jet eller Ryanair via London.
  • Båd: Fra Ibiza går der færger til Barcelona (485 kr.), Malaga (485 kr.) og Palma (260 kr.)

Det er, som om øen finder tilbage til sit sande jeg, og de hvide landskaber, den lokale stemning og de intense dufte træder i karakter. Ibiza lægger op til fest, strand og sol – men i den grad også indre ro, sanselighed og oplevelser. I løbet af 1960’erne blev Ibiza invaderet af hippier, der indtog øen grundet dens helende kraft, og således fik øen fik tilnavnet ’The Healing Island’.

Flere kunstnere er draget til øen for at blive inspireret, og der dukker med jævne mellemrum nye kunstværker op i de offentlige rum, som er resultatet af kunstnernes umiddelbare inspiration og tanker. Flere kunstnere og andre kreative sjæle har bosat sig her for altid og er især at finde på den nordlige del af øen.

Den danske barejer Lisbet blev også draget af øen, da hun kom hertil som guide for Tjæreborg Rejser i 80’erne. I 1984 købte hun en bar i byen San Antonio, der i dag går under navnet Mermaid Bar. Baren er dog langtfra så dansk, som navnet lægger op til, for det er her, mange af de lokale holder til – også Lisbet, når hun ikke hiver en dag ud af kalenderen for at vise os sin version af Ibiza.

Bohemehygge

Fra San Antonio kører vi gennem øens vinområde, og efter kun et kvarters kørsel lander vi i en hyggelig lille by – Santa Gertrudis.

»Byen er kendt for tre ting: tapas, kunst og auktioner. Til gengæld får du også det bedste fra de tre verdener lige her i den lille, boheme-hyggelige by, der ligger placeret centralt på øen.«

Santa Gertrudis er først og fremmest kendt for Bar Costa, der serverer øens bedste bocadillos samt diverse anretninger bestående af skinke og ost. Baren er pakket med folk, og her er en hyggelig, spansk stemning som kun forstærkes af de tørrede skinker, der hænger ned fra loftet. Duften fra det tørrede kød minder én om, at det gode spanske køkken også er repræsenteret her i ferieparadiset.

Er du så heldig at besøge byen på en dag, hvor der er auktion, vil du kunne købe unikke, lokale antikviteter til både bil og bolig ved auktionen ”Casi Todo”, der er kendt for feinschmeckeri i ordets originale forstand. Shoppelysten skal dog ikke holde dig tilbage, selv om du kommer til byen på andre dage. I de mange små kunst-, keramik- og antikvitetsforretninger finder man masser af lokal kunst og design i flere forskellige prisklasser og stilarter – det meste inspireret af Ibiza.

På vandretur i saltlandet

Efterårssæsonen er den bedste tid på året, hvis du ønsker at være aktiv.

»Jeg afsætter gerne en dag til en cykeltur eller til at bestige et af øens bjerge, som er relativt nemme at færdes på,« fortæller Lisbet om sine vinteraktiviteter.

5 råd til rejsen
  • Shopping: Eivissa, Ibiza by, byder på mainstream-butikker såvel som lokal kunst og design. I de mange små gader finder du alt fra beklædning til boligindretning i forskellige prisklasser.
  •  
  • Kunst: Du vil ikke kunne undgå at støde på improviserede kunstværker i gadebilledet, der kommer og forsvinder. F.eks. et stort anker i San Antonio, der har fået et varmt omsvøb af en kæmpemæssig hæklet klud i pangfarver.
  • Strandliv: På hele øen finder du små afsidesliggende strande, som du kan få helt for dig selv. Nyd en forfriskning på Soul Beach i Ses Salines området eller kør ned af kysten syd for San Antonio, hvor du finder masser af små bugter.
  •  
  • Drinks: San Antonio byder på et varieret natteliv med alt fra dyre drinks med havudsigt til mindre barer, hvor du kan få gode drinks til billige penge. Mermaid Bar i San Antonio er ganske vist dansk-ejet, men fredag og lørdag er det her, de lokale holder til. Som dansk turist er her også gode rejsetips at finde hos indehaveren Lisbet, der har boet på Ibiza i næsten 30 år.
  • Kom omkring: Både bil-, scooter- og cykeludlejning er muligt mange steder på øen. Er du i bil eller på scooter, kan det anbefales bare at køre derudad, for uanset hvor meget du kommer på afveje, er du aldrig langt fra udgangspunktet. På cykel kan det anbefales at køre til Santa Gertrudis og længere nordpå, hvor der er færre turister og mere lokalt liv.

Øen er på størrelse med Bornholm, og du kan hurtigt komme rundt i bil eller på scooter – eller knap så hurtigt på cykel. Uden for sæsonen ligger vejene næsten øde hen. Temperaturen er behagelig, og tempoet er roligt og helt ideelt til aktiviteter i naturen, hvor både landeveje, skove, bjerge og hav er klar til at blive brugt.

I øens sydøstlige ende finder vi det tørre, men fascinerende område Ses Salines, som dels minder om den jyske hede, men som i den grad også bærer præg af den naturlige saltudvinding, som området er kendt for. Området består af en lang kyststrækning, som både er barsk og blid. I den ene bugt pisker bølgerne ind over klipperne, mens den næste bugt byder på roligt badevand.

De store, sandede lunde bag strandområderne er spækket med velduftende fyrretræer, men ellers er det en følelse af at være afskåret fra omverdenen, der dominerer. Det ene øjeblik er der stille, og det næste øjeblik hører du havets brusen – og kun lydene afslører, hvor du er på vej hen. Med jævne mellemrum kan man støde på nudister, der i bedste hippiestil nyder den stille idyl, men de hjælper dig gerne på rette vej. For her er småt med skiltning, men ikke desto mindre er området velegnet til vandring og sjælefred, hvis du har tid nok.

Solindsprøjtning året rundt

Rigtig vinterbadning bliver det aldrig til på Ibiza, for vandtemperaturen når aldrig længere ned end 15 grader. Men dermed ikke sagt, at du ikke kan tage på stranden i vinterhalvåret. Solen står næsten altid højt, og i efterårssæsonen vil du i højere grad opleve at få strandene for dig selv – især hvis du bevæger dig væk fra de større turiststrande og ud til de små bugter.

Syd for San Antonio er kyststrækningen spækket med lækre strande i forskellige afskygninger. Her finder man bl.a. Cala Conta, der med sit turkisblå vand og store klippeformationer er rent guf for øjnene. Lidt længere mod sydvest ligger Cala Molí.

»Bugten var velbesøgt og meget populær i charterturismens storhedstid, men er den i dag mindre befærdet – måske fordi den er lidt besværlig,« siger Lisbet.

Stranden er stenet, men snorkelmulighederne er gode, når du først er kommet over de første forhindringer.

Byen på toppen

Vi afslutter dagen i Eivissa, der troner flot op i landskabet og kan ses på lang afstand. Byen blev befolket af araberne fra 700-tallet, og den er i dag på Unescos verdensarvliste.

Fra havnen går man op gennem byen i de små, snævre gader, der har alt at byde på – uden at man føler sig fanget i en turistfælde. For der er noget autentisk over byen, og det er i højere grad kunst, design og mad, end det er souvenirs, der springer i øjnene. Ved porten til den gamle bydel, d’Alt Vila, begynder det så småt at gå opad. Det kan være lidt af en kamp at komme op på toppen – men det er det hele værd. Først skal du igennem et par turistfælder, for derefter at vandre stejlt opad. De små gader er prydet med blomster, vasketøj og små butikker, man næsten overser – og sådan fortsætter det ellers ad smalle stræder, indtil vi når toppen.

Men her er udsigten også noget ganske specielt. Med udsigt til alle sider kan du ikke blot nyde udsigten til de flotte kystlinjer, men du kan også få et kig ned i byens små, hyggelige gader. Det kan anbefales at slå sightseeingknappen fra et øjeblik og bare nyde udsigten, brisen og følelsen af at være på toppen af Ibiza.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Rejser lige nu
Tophistorie

"Turisterne har ødelagt Barcelona"

I en kontroversiel dokumentarfilm fortæller byens indbyggere, hvordan Barcelona er ved at blive til en "forlystelsespark".
forsiden lige nu

Ukrainsk operation optrappes i øst

Prorussiske separatister er fordrevet fra rådhus i det østlige Ukraine efter besættelse.

F1-lånets popularitet i frit fald

Til gengæld er der dødt løb mellem F3-F5-lånene og de fastforrentede lån.

Vragdele stammer ikke fra MH370

Vragdele, der er skyllet i land på Australiens vestkyst, stammer ikke fra det forsvundne fly.

Ny Brøndby-ledelse fortsætter tv-storm

»Man har jo ikke lov til at dumme sig to gange,« siger superligadirektør om Brøndbys tv-enegang.

Kæmpe donut-kæde åbner i Danmark

De runde kager med farvestrålende glasur og krymmel er på vej til større danske byer.

Henrik Sass går hårdt til ekspert

Den centrale S-minister beklikker en eksperts troværdighed efter at have modtaget hård kritik.
Annonce

ANNONCE

Annonce
TV
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
"Turisterne har ødelagt Barcelona"
I en kontroversiel dokumentarfilm fortæller byens indbyggere, hvordan Barcelona er ved at blive til en "forlystelsespark". 
Se flere
Motor
Med Tom K. bag Le Mans-kulisserne
Den danske racerkører Tom Kristensen er ikke bare mesteren ude på asfalten – også bag kulissen er han bedst. Han har også både fans og presse i sin hule hånd. 
Se flere