Fortsæt til indhold
Rejser

Her ligger verdens dyreste hoteller

Skal udgifterne til hotel holdes nede, så rejs uden om disse lande.

Hvis feriebudgettet er stramt, men hotelovernatning et must, så er det måske en god idé at undgå Monaco.

Ifølge Hotels.coms nye Hotel Price Index, som er baseret på bookingdata fra 140.000 hoteller i hele verden, er Monaco det land i verden, hvor gennemsnitsprisen på et hotelværelse er højest: 1.533 kr. per nat.

Schweiz blev slået

Tallene bygger på betalte hotelpriser i 1. halvår af 2012, hvor priserne i Monaco, et fyrstedømme med ca. 35.000 indbyggere, steg med ca. 26 pct. sammenlignet med 1. halvår 2011.

Prisstigningen betyder, at Schweiz er blevet vippet af pinden som det dyreste land. Noget alpelandet ellers har været de seneste tre år i træk.

Schweiz indtager nu en fjerdeplads efter Brasilien og De Forenede Arabiske Emirater.

Norden

I Norden ligger Norge øverst, når det gælder betalte hotelpriser i første halvår af 2012.

Med en stigning på 7 pct. i den gennemsnitlige hotelpris fra 2011 til 2012 indtager Norge en sjetteplads med en gennemsnitlig pris på 1.047 kr.

Sverige ligger på plads nummer 12 over verdens dyreste hotellande - 942 kr. i gennemsnit - mens Danmark indtager en 25. plads med en gennemsnitspris på 843 kr.

De dyre bliver dyrere

Af listen over de 20 dyreste lande fremgår det, at kun i et land er priserne ikke steget sammenlignet med 1. halvår 2011.

Det er i Rusland, hvor priserne er faldet med 1 pct..

Med andre ord er de dyre hoteller blot blevet dyrere. Som en lille trøst til alle rejsende skal det dog nævnes, at stigende hotelpriser er en god indikation på, at der er ved at komme gang i den globale økonomi.

Dertil kommer, at trods prisstigninger på hotellerne i mange lande ligger priserne fortsat på niveau med dem i 2005.

TOP 10

LandPris i 1. halvår 2012Pris i 1. halvår 2011Prisudvikling
Monaco1.5331.21626 %
Brasilien1.2191.1268 %
Forenede Arabiske Emirater1.20295226 %
Schweiz1.1741.1611 %
Hong Kong1.0849919 %
Norge1.0479837 %
Singapore1.0419836 %
Kroatien99089511 %
Storbritannien9679235 %
USA9508828 %

Kilde: Hotels.com