Nordmænd morer sig over dumme turistspørgsmål
Så mange og dumme spørgsmål får turistbranchen.
"Havde nordmændene lige så store problemer med vikingerne, som vi havde med indianerne," spurgte en amerikansk turist.
"Er de norske hamburgere lavet af rensdyr eller isbjørnekød," spurgte en italiener.
"Hvornår tændes midnatssolen?"
Ukendt Norge
Turistmedarbejdere i Norge får mange sjove og ulogiske spørgsmål fra turister, der har vovet sig til Norge.
Det fortæller turistdirektør, Per Arne Tuftin, fra Innovasjon Norge, som arbejder for at fremme Norges kendskab i verden, til vg.no.
Det er især turister, hvis kendskab til norsk kultur og natur er begrænset, der får nordmændene til at trække på smilebåndene med deres spørgsmål.
"Vi får ikke dumme spørgsmål hver dag. Og vi må huske på, at mange udlændinge ved meget lidt om Norge. Fænomener som nordlys, midnatssol og fjorde er ikke noget, de kender til," siger Per Arne Tuftin .
Det er sagt
Her er nogle af de episoder, som de norske turistmedarbejdere har været ude for.
- En dansker spekulerede på, om der var nogle svære bjergpas at passere på vej til Holmenkollen.
- En amerikansk dame insisterede på at købe en bustur på fjorden.
- Mange rejsende vil sikre sig, at der er tankstationer i regionen Finnmark.
- En ældre amerikaner ville have hjælp til at finde sin slægtning i Norge. Han havde et billede af hende.
- "Hvornår tænder midnatssolen?" og "Hvornår åbner fjordene, og lukker de om natten?" er også spørgsmål, der bliver stillet