Kajaktur på Danmarks eneste flod
Set fra cockpittet af en kajak bliver oplevelsen af Gudenåen meget intens.
Slusemesteren sænker forreste port, og vandet brager ind i det store, næsten tomme slusekammer. Der er både larm og strømhvirvler, men langsomt fyldes kammeret op, og efter nogle minutter er vandstanden i slusen på niveau med Gudenåens øvre del.
Bommen hæves, og vores kajakker glider stille ind i det 92 år gamle slusekammer. Her hænger et par reb, som vi kan holde fast i, når kammeret om et øjeblik atter skal tømmes, og vi kan komme i niveau med Gudenåens fortsatte løb.
Næsten uden en lyd begynder vandet nu at strømme ud, mens vandspejlet daler. Vi søger tilbage i kammeret og holder god afstand til den forreste port, der pludselig åbner sig, så vi kan fortsætte ud i Silkeborg Langsø.
Som skabt til kajak
Passagen gennem Silkeborg Kammersluse er blot en af mange unikke oplevelser på en kajaktur i det midtjyske. Gudenåen er som skabt til kajaksejlads, og tager man hele strækningen fra udspringet i Tinnet Krat ved Tørring til udløbet i Randers Fjord, venter en tur på 176 kilometer. Turen byder på store kontraster, og flere steder sejler man i tæt bebyggede bymiljøer, mens man andre steder oplever den absolutte stilhed på uberørte strækninger, hvor sceneriet mere minder om en flod end om en å.
Men 176 kilometer er en stor mundfuld, så vi – min kone og jeg – har valgt at prøve kræfter med den 45 kilometer lange strækning, der begynder i Ry og slutter i Ans, som ligger ved Tange Sø. Vi sætter en weekend af til turen, deler den op i to etaper og pakker bilen lørdag morgen.
Havkajakkerne har lastrum både foran og bagi, og disse lufttætte rum gør samtidig fartøjerne synkefri, hvis uheldet skulle være ude. På en tur, der kræver overnatning, består basisudstyret af letvægtstelt, soveposer, liggeunderlag samt et Trangia-sæt. Sidstnævnte er et stormkøkken, der trods sin beskedne størrelse indeholder både brænder, gryder, potte og en pande. Pakkes udstyret på den rigtige måde, er der faktisk plads til det hele i kajakkens lastrum, og skulle der være ekstra plads til overs, kan de sidste lommer fyldes ud med lidt tørt skiftetøj.
De fleste kan lære det
Alle kan i princippet sætte sig i en kajak og udfordre de danske kyster eller åer, og havkajakker er så stabile, at man hurtigt bliver fortrolig med fartøjet. Loven stiller ikke krav om, at man først skal på kursus, men har man mulighed for det, kan et begynderkursus stærkt anbefales.
På et begynderkursus lærer man den rigtige teknik, så man kommer frem med et minimum af kræfter, og man lærer at tackle en kæntring, hvor man både skal ud af, men også op i kajakken igen. Men med et par basale sikkerhedsregler i baghovedet – almindelige svømmefærdigheder, svømmevest, kystnær sejlads og hensyntagen til vind og vejr – har de fleste mulighed for på egen hånd at få gode kajakoplevelser.
Masser af liv ved Silkeborg
I Ry sættes kajakkerne i vandet. I den lille havn lægger en af turbådene fra Silkeborg til ved kajen, mens folk slikker solskin og nyder en is ved vandet. Vi glider stille ud i Birksø, der er en af de mange søer, som Gudenåen forbinder. Efter en lille time kommer vi ud i den store Julsø, hvor Himmelbjerget skimtes på venstre side, og de store højdedrag ses på højre side – flere af dem rager op i mere end 100 meters højde.
Selv om vi sejler ned ad Gudenåen, er søen så bred, at strømmen ikke kan mærkes. Til gengæld er der modvind og lette bølger, så der trækkes godt igennem, hver gang pagajen sættes i vandet. Knæene presses mod kajakkens skrog, så mest mulig kraft overføres til vandet, og den smukke, krogede indsnævring ved Svejbæk kommer langsomt nærmere.
Netop her, hvor Julsø forbindes med Borresø, er der utrolig smukt. Velplejede, parklignende haver går helt ned til vandkanten, og på bredden ligger villaer, der lige så godt kunne høre hjemme ved Strandvejen i Rungsted. Samtidig myldrer det med sejlbåde, kanoer, speedbåde og kajakker, og denne trafik fortsætter resten af strækningen til Silkeborg.
Det er ikke her, man oplever Gudenåens ro og uberørthed, men der er masser af liv, og kysternes skønhed, hvor bøgetræerne strækker deres grene helt ned mod vandet, er betagende. Den sidste del af strækningen fører ind gennem selve Silkeborg, og man ender ved Kammerslusen, der ligger næsten midt i byen.
Livsnyderi undervejs
I bedste pionerstil er der flere, som foretrækker at overnatte på nogle af de teltpladser, der er etableret langs Gudenåen. Pladserne er forholdsvis primitive, men på de fleste af dem er der dog toilet og frisk vand. Vi er mere magelige, så hen under aften glider vi op på stranden ved Silkeborg Sø-camping, der ligger helt ud til Gudenåens løb ved Silkeborg Langsø. Selv om pladsen ligger under en kilometer fra byens centrum, befinder man sig omgivet af skov og vand, og pladsen har alt det, der gør et ophold behageligt. Det er tydeligt, at mange gæster kommer for at benytte naturen aktivt. Over alt holder dyre mountainbikes med klikpedaler og affjedring, og ved bredden er flere kanoer og kajakker slæbt på land for natten.
Lige nu er det dog ikke naturen, men kioskens udbud af grillbøffer og rødvin, der trækker, og efter kort tid er der tændt op i Trangiaen. Vi har fundet en plads helt nede ved vandet, hvor der er anlagt et grønt, bilfrit område, og her syder det af sydeuropæisk lejrstemning. Skal man overnatte på ægte vildmarks-manér, er der opført et rigtigt shelter, som kan benyttes, hvis man ikke har medbragt eget telt.
Stor kontrast
Strækningerne umiddelbart før og efter Silkeborg er som nat og dag. Hvor indsejlingen til byen er præget af flotte villaer, masser af aktivitet og restauranter ud til vandet, er strækningen efter Silkeborg mere uberørt. Her kan man sejle lange stræk uden at mærke civilisationen, og dyre- og plantelivet begynder for alvor at træde i karakter. Desuden er strømmen nu så mærkbar, at kajakken glider betydeligt lettere gennem vandet.
Man sejler langs Pramdragerstien, der havde sin største betydning i midten af 1800-tallet. På det tidspunkt havde man omkring 200 pramme, der fragtede gods på strækningen mellem Silkeborg og Randers, og mens man nemt kunne komme ned ad strømmen, var det mere besværligt den modsatte vej. Arbejdet foregik med håndkraft, og via store reb trak man prammene de mange kilometer tilbage til Silkeborg. Senere overtog heste det hårde arbejde, men da jernbanen blev etableret i slutningen af 1800-tallet, mistede pramdragererhvervet sin betydning. Mange bruger stien til vandreture, og Danmarks Turistråd kårede i 2003 strækningen fra Kongensbro til Langå som ”Danmarks bedste hemmelige ferietip”.
Et jysk industrieventyr
Vores tur ender i Ans, der ligger ved den sydlige del af den kunstige Tange Sø. En stor dæmning ved Tange har skabt Danmarks største vandkraftsø, og faldhøjden ved kraftværket er på over ti meter. Ved kraftværkets indvielse i 1921 kunne de cirka 30.000 liter gennemstrømmende vand i sekundet dække en fjerdedel af Jyllands elforbrug, så der var tale om et stort industrieventyr efter datidens målestok.
Man kan sagtens fortsætte sejladsen i Tange Sø, men lige før indsejlingen til søen trækker vi kajakkerne på land, strækker benene og masserer de ømme skuldre.
For os har to dage i kajakken været passende, og det hele har kunnet lade sig gøre i en weekend. På de to dage på Gudenåen har vi både oplevet frodig uberørt natur, der har haft karakter af vildmark, men også set smukke palæagtige villaer med parklignende haver helt ned til vandet. Vi har oplevet dyb ro, men også fået et indtryk af det liv, der udspiller sig omkring Silkeborg på en varm sommerdag, hvor turbådene fragter hundredvis af turister til Himmelbjerget.
Fire råd til turen
Kajakleje: Mange steder kan man leje kajakker – f.eks. i Silkeborg Kanocenter. Centeret arrangerer afhentning af kajakkerne, når turen slutter efter en, to eller flere dage. Der tilbydes alt fra primitive pionérture til den rene luksus, hvor der mellem etaperne på Gudenåen overnattes på gode hoteller, der har eftermiddagskaffen klar ved ankomst. Om aftenen serveres treretters menuer, og man hviler ud i en god seng, inden man sætter sig i kajakken næste dag. Hvis livsnydergenet virkelig skal plejes, er det faktisk muligt at indlogere sig på den gamle papirfabrik - Radisson Blu Hotel - der ligger med egen badebro umiddelbart efter slusen i Silkeborg. Hotellet er med i luksustur-ordningen, og muligheden for at blive frisk til dagen efter er optimal.
Træning: Havkajakskolen i Silkeborg har forskellige tilbud, der hver især er skræddersyet til den enkelte deltager. Skal man på en uformel måde blive fortrolig med kajakken, arrangerer skolen ”kajakpolo”. Men der tilbydes også kompakte fire-timers basiskurser, dagskurser for begyndere samt specialkurser, hvor fokus er på de mere avancerede teknikker som f.eks. eskimorulle – i daglig tale ”Grønlændervending”. Skolen kører generelt med meget små hold, så instruktøren kan være mest muligt over hver enkelt deltager.
Overnatning: Ønsker man at opleve den varierede og kontrastfyldte strækning før og efter Silkeborg, er Silkeborg Sø-camping et oplagt sted at overnatte. Lejren er smukt beliggende helt ud til vandet, og den råder over både shelter, teltpladser samt hytter. Har man ikke medbragt eget fartøj, kan kanoer lejes på time- og dagsbasis.
Adgangstegn: Der er visse restriktioner for kajaksejlads på dele af Gudenåen. På strækningen fra Tørring til Mossø kræves et adgangstegn, der koster 125 kroner. Sejlads er desuden kun tilladt fra midt i juni til sidst i februar. På strækningen efter Mossø kan der i princippet sejles hele året, og der kræves ikke adgangstegn, medmindre man kommer som en gruppe. Oplysninger om adgangstegn m.m. fås hos de forskellige udlejere samt ved Tørring-Uldum Turistinformation.
Kom selv i kajakken
Kajakland: De danske farvande byder på stor mangfoldighed med hensyn til kajakoplevelser. Man kan sejle på åer, i fjorde, på søer, i byernes kanaler, langs Jyllands og øernes kyster eller i åbent hav. De roligste ture får man generelt på åerne, hvor hverken vind eller bølger får for stor betydning, mens sejlads i åbent hav kan byde på så store bølger og så megen vind, at det bør være forbeholdt eksperter. De fleste foretrækker kystnær sejlads, og det er der to væsentlige grunde til – for det første er en eventuel kæntring mindre risikofyldt, når man kan bunde og hurtigt svømme ind til land, og for det andet er der altid noget at kigge på, når bøgeskove, bygninger og strande passeres. VisitDanmarks hjemmeside anbefaler Den jyske Østkyst med de mange fjorde, Rømø og Fanø, Det sydfynske Øhav, Smålandshavet syd for Sjælland, Roskilde Fjord og Øresund. Også naturstyrelsen giver et par gode bud på forskellige kajakruter.
www.visitdanmark.dk, www.naturstyrelsen.dk, www.kajakzonen.dk
Kursus: Har man ikke prøvet det før, er et begynderkursus en god investering, og de første ture kan sagtens foregå i en lejet kajak. Bliver man bidt af det, kan en havkajak i plast fås fra omkring 7.000 kroner inklusiv pagaj og spraydeck, og en sådan kajak vil kunne dække behovet for langt de fleste.
Danmark Rundt: Bliver man rigtig bidt af det, kan man gå efter at erhverve det rød-hvide bånd. En lille eksklusiv skare af kajakroere har gennemført turen rundt om Danmark, og alle er startet ved Vidåslusen i Højer. Herfra har man taget nordpå til Skagen, hvor Grenen skal rundes. Kattegat og Storebælt skal krydses, inden man kommer rundt om Sjælland. Fyn passeres sydom, og turen slutter, når man lægger hånden på Grænsesten nummer et ved grænseovergangen i bunden af Flensborg Fjord. Men mindre kan også gøre det – alle åerne og kysterne ligger bare og venter.