Skotland er mere end whisky og regn

I min bevidsthed har Skotland og delfiner aldrig passet ind i samme sætning. Men på en kold junidag med frisk vind og regn i luften stod jeg i en halv time på den våde sandstrand på spidsen af næsset Chanonry Point og så igen og igen de skinnende, blanke rygge af en flok delfiner dukke op og forsvinde ned i det urolige vand. Det var ikke noget tilfælde. Hvidnæsede delfiner har fået for vane at dukke op her for at fange laks i det lavere vand ud for det gamle, hvide fyrtårn en halv times kørsel nord for Inverness. Et par gange kastede et par kåde delfiner sig op i luften. Det fik turister til at glemme tid og sted. Nogle vågnede først op, da højvandet havde presset vandet længere op på stranden, og bølgerne skyllede ind over deres fødder. Jeg gættede på, at de syntes, at det var prisen værd. Men ellers var det en glimrende undskyldning for bagefter at få varmen i en af de nærliggende caféer og restauranter. Jeg fik en rygende varm fiske-pie på Crofters Bistro i nabolandsbyen Rosemarkie, som ligger en frisk gåtur fra næsset langs stranden og tilbyder en fantastisk udsigt ud over bugten til Kessock-broen over Moray Firth.

To laks og fire ørreder

Generelt var vi heldige med vejret. Besøget på Chanonry Point var den koldeste af alle dage, men i Skotland kan man aldrig vide sig sikker. Vejret er ligeså uforudsigeligt som en humørsyg teenager, og spørger man lokale om udsigten til regn, lyder svaret altid: »Det ved man aldrig. Dette er Skotland.« Turen hertil var en familierejse; en fødselsdagsgave til den entusiastiske fluefisker i familien. Derfor havde vi lejet en hytte i Glen Strathfarrar sydvest for Inverness med adgang til Farrar-floden, hvor laks og ørreder boltrer sig sammen med oddere, og sværme af irriterende dansemyg summer over vandoverfladen. Regnskabet nåede efter en uge med et par timer ved flodbredden hver morgen op på to laks og fire ørreder. Culligran Cottages består af fem hytter og adgangen til dalen er begrænset til 25 biler om dagen og de få personer, som derudover har en nøgle til den private låge, der spærrer vejen. Dalen og den 27 km lange vej op til Manor-dæmningen er derfor mere eller mindre uberørt og fri for trafik, og da vi en aften begav os ud på en vandring hen over de uplejede, ujævne enge med toppen af en stejl bjergkam som mål, overraskede vi en kæmpe flok hjorte, som forskrækket stak i løb. Deres hove slog mod stenene i den lavvandede del af flodløbet, og den dundrende lyd lød som zebraer på flugt i en dokumentar fra den afrikanske savanne.

Tæt på Nessie

Men selvfølgelig var vi ikke taget til denne udkant af verdenen uden at efterforske mysteriet om Loch Ness-uhyret. Loch Ness er så dyb, at den indeholder mere ferskvand end alle søer i England og Wales tilsammen. Den eneste, der er dybere, er Monar. Det giver den perfekte ramme for et mysterium, for vandet er mørkt og bittert koldt, og med 230 meter til bunden har sensationsjægere i årevis jagtet uhyret uden at være i stand til at slå den populære myte ihjel. Skotterne har deres egen måde at fortælle, hvor dyb og stor Loch Ness er. »Her er vand nok til tre trillioner flasker whisky,« fortalte den lokale skipper, Gordon Menzies på syngende skotsk, da vi var taget med Castle Cruises på en sejltur ud på søen. Det er den bedste måde at opleve Loch Ness, som ligger 15,8 meter over havets overflade og strækker sig ca. 37 km fra Inverness og Fort Augustus. Fra søsiden er der en uforstyrret udsigt ind til Urquhart slotsruin, som gennem historien har været central i kampe mellem skotter og englænderne. I luften over Loch Ness er det ikke usædvanligt at få øje på en af Skotlands 400 fiskeørne, som var udryddede, men efter en stor indsats er vendt tilbage. Der er en barnlig spænding ved at sidde og stirre ud over det mørke vand på samme måde, som når man er nær slutningen i en god spændingsroman. Men skipper Menzies tog ingen chancer. I det tilfælde at Nessie-uhyret ikke dukkede op, viste han et grynet billede på en videoskærm, og ingen gik skuffede i land.
Vi havde lejet en bil, hvilket er den eneste måde at komme rundt i Skotland, hvis man ikke bor i en hovedby som Inverness. Men man skal være forberedt på at skulle køre ad smalle og krogede veje. Det var også tilfældet, da vi kørte op til Glen Affric 24 km vest for Loch Ness.

Et paradis for hikere

Naturparken er ofte blevet beskrevet som Skotlands smukkeste og er et paradis for hikere. Der er masser af kortere gåture, men vi valgte turen på 20 km rundt om Loch Beinn a Mheadoin og havde pakket en rygsæk med vand, sandwich og småkager. Turen skiftede mellem veje og stier, men var relativt flad. Indimellem stødte vi på andre gående eller cyklister på mountainbikes, som havde overnattet på vandrehjemmet længere oppe. Vi slog os ned på en solbeskinnet sten og nød den spektakulære udsigt ud over den spejlblanke sø sammen med lyden af vinden i birketræerne og nåleskoven. Det var en skøn måde at være sammen som familie, men der var en ubehagelig lille detalje, som vi ikke havde taget højde for: Flåter. Om aftenen fandt jeg fire små, sorte prikker på benet. De var på størrelse med en lille fregne. De havde siddet i græsset ved parkeringspladsen og ventet på, at jeg skiftede vandrestøvlerne ud med sandaler. Efter fire nip med en pincet var de væk igen, men det kunne jeg godt have været foruden, og for at drukne oplevelsen tog vi næste dag på besøg på Glen Ord whisky-destilleri i Muir of Ord.

Gratis smagsprøver til alle

Den søde luft af det gærede korn i kæmpe siloer satte sig i næseborene, så snart man trådte ind i bryghuset, og bagefter var der smagsprøver skænket med en gavmild hånd i glas, der lod aromaen komme til sin ret. Glen Ords whiskyer er røgede og varmer godt i halsen, men destilleriet sælger også whiskyhonning, skulle nogen have en sødere tand. Virkelige whisky-entusiaster kan gå på scotchwhisky.net og hoppe med på en større whisky-tur. Der er stadig mere end 100 destillerier i Skotland. Min egen favorit er overraskende blevet en whisky-likør, som jeg fandt hos Highland Wineries på Moniack slot på vej tilbage til Culligran Cottages fra Inverness af hovedvej A862. Vinhuset tilbyder gratis smagsprøver til alle, der kommer forbi. Der er slåenbærlikør, birkevin og citroncreme på hylderne sammen med forskellige marmelader. Whisky-likøren er krydret med ingefær, og selvom det måske lyder som en underlig sammenblanding, er jeg endnu ikke stødt på et eneste menneske, som ikke er blevet positivt overrasket. Faktisk lidt ligesom Skotland.

LÆS OGSÅ: Vådt, vildt og smukt