*

Meningsmålinger

S om vælgernes lussing: De har det svært med asylstramninger

- Ikke en måling, jeg er glad for, siger Nicolai Wammen (S) efter ny måling, der viser stor tilbagegang for S.

En måling med blot 19,3 procent af stemmerne er ikke noget, man ligefrem jubler over hos Socialdemokraterne.

- Det er ikke en måling, jeg er glad for, siger den socialdemokratiske politiske ordfører, Nicolai Wammen, til Ritzau.

I den helt nye Megafon-måling, der er lavet for TV2 og Politiken, går Socialdemokratiet hele syv procentpoint tilbage siden sidste Megafon-måling i november og valget i fjor. Dermed lander partiet på blot 19,3 procent og 34 mandater, skriver Politiken.

Målingen viser samtidig, at Dansk Folkeparti er det største parti med 20,2 procent af stemmerne, hvilket svarer til 36 mandater.

Men Nicolai Wammen er ikke tvivl om, hvad der er grunden til, at partiet nu får et rap over fingrene: Stramningerne på asylpolitikken.

- Jeg meldte mig heller ikke ind i Socialdemokratiet, fordi jeg drømte om at lave stramninger i forhold til børn og forældres familiesammenføring.

- Når vi har valgt at føre den her politik, så er det fordi, vi står i en helt ekstraordinær situation i Europa og Danmark, siger han og påpeger, at man bliver nødt til at se på det store billede.

- Vi ønsker en balance, hvor man på den ene side hjælper mennesker i nød - og Danmark er et af de lande, der tager imod flest flygtninge - men samtidig også siger, at antallet har en betydning.

For det handler ifølge den politiske ordfører om at kunne lave en ordentlig integration for dem, der kommer hertil, og det er derfor, partierne har stemt for stramningerne, siger han.

- Og det tror jeg, der er nogle vælgere, der reagerer på.

Men Socialdemokraterne er et "parti, der tager ansvar", siger Nicolai Wammen.

- Også når det er svært. Det er en del af Socialdemokratiets dna. Vi står på mål for den linje, vi har lagt, og de stramninger vi har stemt for.

Men ifølge Nicolai Wammen skal det diskuteres, hvordan indsatsen kan blive styrket i nærområderne, og der er det vigtigt, at EU træder i karakter og leverer en stærkere indsats, mener han.

- Vi har gjort det helt klart for regeringen, at vi ønsker en styrket indsats i nærområderne. Både i ord og handling. Og vi synes, det er en kæmpe fejl, at regeringen og blå blok sætter kikkerten for det blinde øje.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Mest læste Meningsmålinger
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Italien – it’s complicated

Christel Schaldemose
Udfaldet af den italienske forfatningsafstemning i weekenden får ikke de store konsekvenser for EU i denne omgang. Der er stadig alt for mange ubekendte i italiensk politik.

Blog: Kongehuset, dansk politik og Familien på Bryggen.

Finn Slumstrup
Det er ubærligt som vigtige dele af det offentlige liv bliver til en del af underholdningsindustrien og udvikler sig til lurmærkede reality shows.

Blog: Deler vi Danmark?

Samira Nawa Amini
Når DR skriver, at vi ’deler’ Danmark, så er det fuldstændig korrekt, hvis man forstår ’deler’ som det, at vi er fælles om Danmark. Der er nemlig mere, der samler end skiller os.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her