*

Meningsmålinger 16.06.2013 kl. 11:12

Meningsmåling: K dykker igen

De Konservative går tilbage og får blot 3,7 procent af stemmerne i Voxmeter-måling. Regeringen går frem.

Foto: Colourbox

De Konservative har tilsyneladende ikke fået kredit fra vælgerne for deres enegang under forhandlingerne om den netop indgåede reform af folkeskolen.

I hvert fald viser den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har lavet for Ritzau, et fald i vælgertilslutningen. Hvis der var folketingsvalg i dag, ville partiet få 3,7 procent af stemmerne.

Det er et fald i forhold til for en måned siden, hvor partiet stod til 4,5 procents opbakning.

Vinder Barfoed vælgere?

Ved valget i 2011 fik partiet 4,9 procent, mens partiet i en Voxmeter-måling tilbage i november nåede lavpunktet med en tilslutning fra blot 2,7 procent af vælgerne.

Den nye måling er foretaget fra 10. juni til 15. juni - altså efter at partiet i sidste uge valgte at bryde ud af forhandlingerne om skolereformen under stor dramatik, mens partiets indtræden i en aftale torsdag i denne uge ikke entydigt afspejles i målingen.

Spørgsmålet om, hvorvidt den konservative leder Lars Barfoed får vælgerfremgang, er dermed fortsat åbent.

Da Megafon 13. juni lavede en meningsmåling for TV2 og Politiken, gav den en stigning i tilslutningen til De Konservative. Her fik de 5,1 procent. En tilsvarende Epinion-måling for DR samme dag gav partiet et fald og en tilslutning på 4,2 procent.

Voxmeters meningsmåling for Ritzau giver ligeledes tilbagegang til Venstre. Partiet går fra 31,3 procent for en måned siden til 30,9 procent. Men det er dog stadig markant højere end valgresultatets 26,7 procent.

Regeringen trængt af blå blok

Også Dansk Folkeparti går tilbage i forhold til for en måned siden.

Regeringspartierne Socialdemokraterne, Radikale og SF går alle frem i forhold til for en måned siden. Og det samme gør Enhedslisten og Liberal Alliance.

Men regeringen er stadig voldsomt trængt af blå blok. Trods opbakning fra Enhedslisten ville man samlet set få 79 mandater mod den blå oppositions 96.

Målingen, der er foretaget blandt 1032 repræsentativt udvalgte personer over 18 år, skal tages med det forbehold, at den har en usikkerhed på op til plus eller minus 2,8 procentpoint for de største partier og mindre for de mindste.

Hverken den konservative partiformand, Lars Barfoed, eller formanden for den konservative folketingsgruppe, Brian Mikkelsen, ønsker at kommentere meningsmålingen.

De fire mandater fra Grønland og Færøerne indgår ikke i målingen.

Måling: Sådan ville danskerne stemme i dag

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Politichefer bekymrede for radikaliserede kriminelle

Når bandemedlemmer bliver radikaliserede, risikerer de at blive indoktrineret med en sag, som de synes er værd at dø for, siger politichef.

Vrede SAS-ansatte vurderer næste skridt efter ultimatum

Kabinepersonalet er vrede efter beskeden om, at de bliver fyret, hvis de ikke møder på arbejde mandag.

Interessen for spektakulær megabygning er stigende

Aarhus Kommune oplever stigende interesse for at opføre det, der kan blive Danmarks højeste bygning på Aarhus Ø.

Gartnerier har ikke fået den lovede hjælp fra vækstpakker

To år efter regeringens første vækstpakke venter gartnerierne stadig på hjælp.

Moskva marcher mod frygten

I den største demonstration i flere år marcherede godt 50.000 i Moskva søndag. Drabet på Boris Nemtsov har skabt frygt, men også trods hos Ruslands hårdt pressede liberale opposition.

Alternativet får 1,2 procent i måling

Partiet debuterer med 1,2 procent i sin første Voxmeter-måling. Positiv overraskelse, siger stifter.
Annonce
Annonce
Christine Cordsen
Annonce
Blogs
Annonce