*

Politik

Amnesty: Im-sag afgjort efter bogen

Sagen om den udviste syvårige Im er måske ulykkelig, men helt efter bogen, siger Amnesty.

Syvårige Im Nielsen er blevet udvist fra Danmark. Flere politikere vil have forløbet op til udvisningen undersøgt. Foto: Støttegrupe for Im og hendes mor

Det er barske billeder, når den syvårige Im Nielsen skal sige farvel til Danmark for at rejse til Thailand.

Og når hun græder i lufthavnen, fordi hun hellere vil blive hjemme i Nordjylland.

Men sagen er tilsyneladende foregået helt efter bogen.

Det fastslår jurist Claus Juul fra Amnesty International, der tidligere har arbejdet med tilsvarende sager.

»Sagen er afgjort efter bogen, og hvis man synes, at Im og piger som hende skal have lov til at blive, så skal reglerne laves om,« siger Claus Juul, der kalder sagen »ulykkelig«.

Sådan er reglerne

Flere politikere - heriblandt Socialdemokraternes Bjarne Laustsen, Venstres Kristian Jensen og Liberal Alliances Anders Samuelsen - er utilfredse med beslutningen om at udvise syvårige Im og hendes mor, da begge er integreret i Danmark.

Familien udvises på baggrund af en afgørelse fra Udlændingenævnet, der mener, at familien har tættere forbindelse til Thailand end Danmark - efter at Ims danske stedfar døde af kræft sidste år.

»Det er præcist sådan, at reglerne er lavet. Vi har en regel om, at hvis man bliver skilt, så kan man ikke blive, hvis ens tilknytning er større til et andet land. Og ved dødsfald gælder - ifølge gældende praksis - det samme. Det er klart, at det føles som om, at man bliver straffet for, at ens ægtefælle er så fræk at dø af kræft, men hvis politikerne vil ændre det, så må de lave reglerne eller systemet om,« siger Claus Juul.

Ikke til Afghanistan

Han understreger, at han ikke kender sagen i detaljer, men at der efter det oplyste ikke er nogen risiko for Im eller hendes mor ved at flytte til Thailand.

»Der er jo ikke tale om en enlig kvinde, der sendes til Afghanistan eller tilsvarende. Alt i alt er der ikke noget juridisk eller menneskeretsligt, der forhindrer en udvisning,« siger Claus Juul.

På Christiansborg har Venstres integrationsordfører Inger Støjberg nu indkaldt justitsminister Morten Bødskov i såkaldt samråd for at sikre, at der ikke er begået fejl i sagen.

Bødskov: Im kan ikke reddes med tilbagevirkende kraft

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Befolkningsudskiftning

Morten Uhrskov Jensen
Hvor stor en rolle spiller det, om Dansk Folkeparti har indflydelse eller ej?

Blog: Europa efter Europa

Mikael Jalving
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed.

Blog: Et pudseløjerligt valg

Morten Uhrskov Jensen
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her