*

Politik

Thorning i spidsen for et mandeparti

Socialdemokraterne vil have mænd som borgmestre. Kvoter skal stoppe det.

Helle Thorning-Schmidt er blandt de få kvinder i et parti præget af mange mænd. Her med overborgmester Frank Jensen i København. Foto: Klaus Holsting, Polfoto

Mand. Mand. Mand. Mand. Kvinde.

Og mand. Mand. Mand. Mand. Kvinde.

Sådan ser fordelingen foreløbig ud hos Socialdemokraterne forud for kommunalvalget til november.

Mindre end hver femte spidskandidat er kvinde - 15 ud af 81, svarende til blot 18,5 pct.

Det viser en optælling af Socialdemokraternes foreløbige spidskandidater til kommunalvalget 2013, som Jyllands-Posten har lavet.  

Forsker: Katastrofalt

Kvinde- og samfundsforsker Drude Dahlerup er alt andet end imponeret.

»Det her kan blive katastrofalt for ligestillingen. Vi taler jo om fremtidens borgmestre,« siger Drude Dahlerup til Jyllands-Posten.

Kvinder

Socialdemokraterne har valgt spidskandidater i 81 af landets 98 kommuner.

I alt er 15 kvinder blandt spidskandidaterne.

Flere end tre af fire af de foreløbigt opstillede er mænd.

I de tyve største kommuner er kun to af spidskandidaterne kvinder.

 

»Socialdemokraterne tror, at ligestilling kommer af sig selv, men det gør det ikke. Det er partiorganisationen, som har ansvaret. De skal skabe en kultur, hvor flere kvinder kommer op på listen,« siger hun. 

Med det mener Dahlerup, at Socialdemokraterne skal blive bedre til rekruttere kvinder.

»Det nytter jo ikke, at statsministeren er en kvinde, hvis alle andre er mænd,« siger hun.

Socialdemokraterne mangler fortsat at vælge spidskandidat i 17 ud af 98 kommuner. Heraf i to af de tyve største byer.

S: Ikke godt nok

Hos Socialdemokraterne på Christiansborg er ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff heller ikke tilfreds.

»Nej, det er ikke godt nok, slet ikke for Socialdemokraterne, som har så mange stærke kvindelige politikere,« skriver Langhoff i en sms til Jyllands-Posten.

»Vi gør faktisk et stort arbejde for at få flere kvinder til at stille op, men det halter stadig i toppen,« erkender han.

Vil have regler

Langhoff vil nu foreslår, at partiet på kongressen til september får en landsdækkende partiregel, der kan »fremme ligestillingen«.

En slags kønskvoter på opstillingslisterne.

»Mit forslag er, at S-kongressen laver en landsdækkende partiregel om, at alle S-lister til kommune og regioner har begge køn repræsenteret på top 3 på stemmesedlen,« skriver Langhoff, der dog mener, at det er for sent at indføre det til dette valg.

»Men jeg synes, at vi bør indføre det, så det har virkning ved næste kommunalvalg i 2017,« skriver Langhoff, der understreger, at der er tale om en intern regel for Socialdemokraterne.

»Andre partiet må selv vurdere, hvordan de vil fremme ligestillingen«.

Flere partier - blandt andet Venstre - har endnu ikke offentliggjort en liste over spidskandidater til kommunalvalget endnu. Dahlerup oplyser, at Socialdemokraterne traditionelt har været bedre til at opstille kvinder, end Venstre har.

Hvad mener du? Skal Socialdemokraterne tage større ansvar for ligestillingen og stille med flere kvinder til kommunalvalget?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Hvorfor vil alle gakkerne legalisere hash?

Rune Toftegaard Selsing
Et ret ligegyldigt emne som narkotika er omgærdet af et stort hysteri, fordi principdyrkelsen har taget overhånd.

Blog: Skandaløs dækning af Brexit

Morten Uhrskov Jensen
Mere fordomsfuldt og uprofessionelt end DR og TV2 News bliver det ikke. En ynk på en meget vigtig aften.
Annonce
Biler
Guide til de hemmelige bilnyheder
Der er meget hemmelighedskræmmeri omkring kommende modeller. Vi har jagtet en af de mest hemmelige – og fundet den. 
Se flere
Bolig
Sådan skabte familien Lykke en strandvejsvilla, der forandrede familiens liv
Familien Lykke boede i otte år i deres hus ved Strandvejen i Køge, før de opførte den tilbygning, som forvandlede et småt og ordinært hus til et rummeligt og moderne hjem. 
Se flere
Flere unge lader jobmuligheder bestemme studiet
Kig på jobmuligheder, når du vælger uddannelse, lyder opfordringen fra Aarhus Universitet og regeringen. Farlig kurs, der kan give øget frafald, advarer studenterrådet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her