*

Politik

Ekspert: SF-melding besværliggør regeringsarbejdet

Selvom man underkendes internt, kan man ikke altid flage med egne holdninger, mener ekspert.

Jesper Petersen, politisk ordfører i SF. Foto: Jens Dresling

Når SF's politiske ordfører, Jesper Petersen, melder ud, at partiet er for en finansskat, lægger han et kæmpe pres på økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og finansminister Bjarne Corydon (S), mener politisk kommentator Lotte Hansen.

- Nu skal de jo svare på, hvorfor de ikke går ind for den, når SF gør. Hvis man indgår i et samarbejde, er det på godt og ondt. Man kan ikke bare sige, at hver gang der sker noget upopulært, er det de andres skyld.

- Selvom man underkendes internt, kan man ikke stå og flage med egne holdninger. Hvis alle soldater løber til hver sin side side, står lederen alene. Så smuldrer regeringsdueligheden, siger hun til Ritzau.

Pligt at bakke op

Hun mener ikke, at Jesper Petersens udmelding på Facebook om, at SF vil arbejde langsigtet for, at Danmark tilslutter sig skatten, er at bakke regeringen op:

- Selvom man internt vidste, at det var sådan, det var, er det hans pligt at gå ud og markere, at han bakker op om regeringsgrundlaget. Det gør man ikke ved at starte en debat om det modsatte.

Selvom det ikke er unaturligt, at der er modstridende holdninger i en regering, understreger hun, at det er en svær balancegang.

- Egentlig kan det sagtens være klædeligt for en regering, at der er forskellige holdninger til ting. Men når det er større principielle ting, og folk åbenlyst melder ud, at de ikke er enige, så handler det om regeringsduelighed.

En letkøbt holdning

- Hvis man fornemmer, at de, der sidder og skal lede, gør det i trods, så virker det hele jo lidt hult, siger Lotte Hansen.

Lotte Hansen kalder det en let købt holdning for Jesper Petersen, fordi den populære holdning blandt hans vælgere er, at banker skal have en ekstra skat.

- Jeg tror, han mener det, han siger. Men de har nok siddet i SF og kigget på deres vælgertilslutning og talt om, hvordan de kan vise vælgerne, at de trækker regeringen i en retning. Strategien er at vise, at det ikke er ligegyldigt, at de er der, siger hun.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Angsten for det fremmede er dræbende

Michael Gylling Nielsen
Angsten for det fremmede dræber nysgerrigheden og forhindrer vores samfund i at videreudvikle sig.

Blog: Danskernes opbakning til EU er massiv

Jens-Kristian Lütken
Et markant flertal af befolkning er glade for medlemsskabet af EU, men det er et lille højtråbende mindretal der stjæler billedet

Blog: Medierne svigter etniske minoriteter

Samira Nawa Amini
Det er dybt problematisk, at medierne går uden om kilder med etnisk minoritetsbaggrund når de skal tale med ’den almindelige dansker’. Uanset om denne frasortering er bevidst eller ubevidst, så vidner den om, at de brune kilder med de brune navne tilsyneladende bliver set som forstyrrende elementer i mediebilledet.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her