*

Politik

Øget mistillid til politikere

Politikere og partier skal lægge deres økonomi frem. Whistleblowers skal rådgives. Og muligheden for aktindsigt bør øges. Det anbefaler en rapport om korruption.

Danskernes tillid til politikerne er ved at være så svækket, at politikerne bør skabe langt mere åbenhed om pengestrømme og skjulte interesser. Politikerne opfordres især til at lægge deres privatøkonomiske interesser frem og samtidig skabe mere gennemsigtighed om, hvem der sender penge til de politiske partier.

Sådan lyder konklusionen i den første større rapport om korruptionstilstanden i Danmark fra organisationen Transparency International Danmark, som bekæmper korruption og magtmisbrug. Rapporten offentliggøres i dag og er en del af et omfattende europæisk projekt blandt mere end 20 EU-lande.

Men lad os lige tage den gode nyhed først.

Danmark har et særdeles robust system over for korruption. Danskerne ved godt, at det ikke er nødvendigt - og heller ikke kan betale sig - at stikke sagsbehandleren, lægen eller betjenten et bundt pengesedler. Transparency International Danmark har analyseret en stribe institutioner, og især Folketingets Ombudsmand, domstolene og Rigsrevisionen vurderes til at være solide over for korruption. Det flugter med, at Danmark i december 2011 på et internationalt indeks blev placeret som det næstmindst korrupte land i verden. Til gengæld vurderer den nye rapport de politiske partier, Folketinget og regeringen til at være de mindst robuste over for misbrug.

»Borgernes tillid til det politiske system bevæger sig i den forkerte retning. Vi ligger stadig højt sammenlignet med andre lande, men mistroen er størst over for politikerne, og den folkelige mistillid ser ud til at vokse,« konstaterer Poul Riiskjær Mogensen, formand for Transparency International Danmark.

Seks anbefalinger

Rapporten opstiller seks konkrete anbefalinger, og heraf sigter to direkte mod mere åbenhed om politikernes økonomi: Der bør skabes mere åbenhed om økonomiske bidrag til partierne og enkeltkandidater. Og det bør blive obligatorisk, at samtlige folketingsmedlemmer optræder i Folketingets såkaldte hvervsregister over privatøkonomiske interesser.

I 2011 indledte Morgenavisen Jyllands-Posten artikelserien ”Den skjulte magt”, som netop viste, at der kun findes få regler om partistøtte, og at de få regler bliver koomgået. Lande som Norge og Storbritannien har langt større åbenhed. I november 2011 blev det desuden afdækket, at 48 folketingspolitikere ikke ville oplyse deres eventuelle bijob og aktieposter i Folketingets hvervsregistret.

»Vi ved ikke, om donorerne udøver skjult pression på politikerne. Men forudsætningen er, at vi først får at vide, hvem der giver hvad. Det har vælgerne krav på,« siger Poul Riiskjær Mogensen.

Spørgsmålet er, hvilke sanktioner man vil benytte, hvis et folketingsmedlem nægter at stå i hvervsregistret. Af grundloven fremgår det, at enhver er valgbar til Folketinget, hvis ikke vedkommende har gjort sig uværdig. Adspurgt, om obligatorisk registrering kræver en grundlovsændring, svarer Poul Riiskjær Mogensen:

»Jo. Folketingsmedlemmer står kun til ansvar for deres vælgere. I praksis er der ikke andet at gøre, end at partierne tilslutter sig kravet, og at man så går ud fra, at alle følger det.«

Hjælp til whistleblowers

Den nye rapport foreslår også, at der sikres bedre rådgivning for såkaldte whistleblowers, altså folk, som internt i en virksomhed eller offentlig institution er klar til at afsløre misbrug. Desuden anbefaler rapporten øget aktindsigt i den offentlige forvaltning, dvs. nemmere adgang for borgere og journalister til oplysninger og sagsakter.

Reglerne for aktindsigt er blevet diskuteret heftigt de senere år. Den tidligere VK-regering foreslog øget aktindsigt, f.eks. udvidet adgang til dokumenter i en række selskaber og organisationer. Men lovforslaget indskrænkede samtidig åbenheden på flere områder: Begrebet ministerbetjening blev udvidet til at omfatte underordnede styrelser, så udveksling af breve mellem disse instanser blev undtaget for offentlighed.

Hemmelige kalendere

Dokumenter mellem ministre og folketingsmedlemmer blev også undtaget. Og fremover skulle ikke bare ministres kalendere holdes hemmelige, men også embedsmændenes.

DR-journalist Jesper Tynell modtog journalisthæderen Cavlingprisen 2009 for at afsløre urent trav i Beskæftigelsesministeriet. Tynell har forklaret, at han ikke havde fået centrale papirer til afsløringerne, hvis ministerbetjeningen havde været udvidet som foreslået. Og da dagbladet Information for en uge siden modtog Cavlingprisen 2011, opfordrede modtagerne, journalisterne Anton Geist og Ulrik Dahlin, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til udvidet aktindsigt, ikke mindre. Det er også værd at bemærke, at mistanken om Skatteministeriet uretmæssige indblanding i Helle Thorning-Schmidts skattesag blev født af en aktindsigt i embedsmænds kalendere.

Det nye lovforslag er foreløbig sat i bero. Men Poul Riiskjær Mogensen påpeger, at der i dag er problemer med, hvordan reglerne administreres, bl.a. at fristerne ikke overholdes.

»Og der er begrænsninger i det nye forslag, som vi ikke kan acceptere,« siger han.

Transparency International

Transparency International Danmark er en ikke-statslig organisation, som bekæmper korruption, nepotisme, magtmisbrug og bestikkelse.

Den danske organisation er en underafdeling af den internationale Transparency International.

I mere end 20 EU-lande har Transparency International efter samme metode beskrevet integritetssystemet, altså beredskabet mod korruption.

I Danmark er 12 institutioner analyseret: Folketinget, regeringen, domstolene, den offentlige sektor, politi- og anklagemyndighed, valgenheden, Folketingets Ombudsmand, Rigsrevisionen, de politiske partier, medierne, civilsamfundsorganisationerne og det private erhvervsliv.

Folketingets Ombudsmand får den bedste vurdering, de politiske partier den dårligste.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her