*

Politik

Enhedslisten giver ikke aviser penge fra DR

Enhedslisten vil ikke kompensere aviser for lønsumsafgiften med penge fra DR, siger gruppeformand Per Clausen.

Enhedslistens gruppeformand Per Clausen. Foto: Mik Eskestad

De Konservative kan godt glemme alt om at tage 40 millioner kroner fra Danmarks Radio (DR), så aviser kompenseres for lønsumsafgiften.

Det går Enhedslisten nemlig ikke med til, siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, i forbindelse med de igangværende forhandlinger med kulturminister Marianne Jelved (R) om mediestøtte.

- Vi holder fast i aftalen om DR's økonomi, som er indgået af alle andre partier end Liberal Alliance. Aftalen sikrer, at DR kan være et godt alternativ til kommercielle radio- og tv-stationer, siger Per Clausen.

Alsidighed og mangfoldighed

I november forlod Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti forhandlingerne om mediestøtte i protest mod lønsumsafgiften. Enhedslisten vil årligt give DR godt 3,5 milliarder kroner, selv om private medier har en anstrengt økonomi.

- Vi må prøve at målrette resten af mediestøtten, så den maksimalt understøtter alsidighed og mangfoldighed på medieområdet. Så den fungerer som en reel demokratistøtte, siger han.

Lønsumsafgiften, der er en erhvervspolitisk afgift til dagbladene, der til gengæld slipper for moms, forringer økonomien i aviser, som også rammes, når man støtter mediers indhold i stedet for dagblades distribution. Gevinsten går til medier på internettet, påpeger Per Clausen.

- Vi vil målrette støtten til gavn for mindre landsdækkende dagblade og nogle regionale aviser, som har de dårligste økonomiske vilkår, siger han.

Spørgsmål: - Er I især bekymret over mindre aviser som Information og Kristeligt Dagblad?

- Ja, de repræsenterer et vigtigt supplement til de store landsdækkende medier, siger Per Clausen.

Enhedslisten vil ikke sikre Mecom en høj pris for Berlingske Media ved at fastholde uændret mediestøtte, siger han.

- Kapitalfonden ville få lidt mere for Berlingske, hvis vi garanterede kompensation for lønsumsafgiften, og at Berlingske Media får lige så meget mediestøtte som nu, siger Per Clausen.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Frygtens tid.

Finn Slumstrup
I denne sommer bliver ordet "frygt" anvendt igen og igen både i medier og mand og kvinde imellem. Og med god grund. Hvad kan vi gøre for at forhindre frygten i at blive en dominerende faktor i vore liv?

Blog: Beløn borgere, der huser flygtninge

Josephine Fock
I stedet for at bruge millioner af kroner på tomme teltlejre vil Alternativet støtte borgere, der åbner deres hjem for indkvartering af flygtninge
Annonce
Bolig
Hun købte overetagen på en dobbeltvilla og skabte et nyt, interessant hjem
Carina Kjærsgaard købte den nederste etage af en stor villa i Aalborg, da hun manglede et sted at bo. Bagefter købte hun overetagen, da familien blev udvidet. Få ideer her til, hvordan man kan indrette, når man pludselig har to af alt. 
Se flere
Hun købte overetagen på en dobbeltvilla og skabte et nyt, interessant hjem
Carina Kjærsgaard købte den nederste etage af en stor villa i Aalborg, da hun manglede et sted at bo. Bagefter købte hun overetagen, da familien blev udvidet. Få ideer her til, hvordan man kan indrette, når man pludselig har to af alt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her