*

Politik 18.12.2012 kl. 20:34

Akutjob går forbi langtidsledige

De første akutjob er i mange tilfælde ikke gået til de langtidsledige, som stillingerne var tiltænkt.

Det viser en rundringning, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget til private og offentlige virksomheder, der var blandt de første til at slå akutjob op.

I alt 100 stillinger er blevet undersøgt, og af dem er 41 blevet besat af såkaldt udfaldstruede, som ellers stod til at miste deres dagpenge efter nytår.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lancerede akutjobpakken, lød det ellers, at de 12.500 forventede akutjob var »målrettet de mennesker, der er i fare for at have opbrugt deres dagpenge 1. januar.« Finansminister Bjarne Corydon (S) sagde samme dag, at »vi reserverer« jobmulighederne til danskere, som risikerer at falde ud af systemet.

Skuffende resultater

Netop Finansministeriet har indtil nu besat 15 akutjob, og af dem er otte gået til udfaldstruede.

I Region Midtjylland viser en lignende opgørelse, at blot 2 af 75 akutjob er gået til en langtidsledig.

»Det bekræfter, at problemet ikke bliver løst med akutjobordningen,« siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.

I tænketanken Kraka kalder arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre resultaterne for »skuffende«:

»Når man laver en særlig ordning målrettet langtidsledige, må man som udgangspunkt forvente, at hovedparten af disse job skal gå til denne gruppe,« siger han.

Overrasket minister

Jyllands-Postens undersøgelse er en stikprøve, som ikke kan generaliseres til at gælde alle akutjob. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen glæder sig over (S), at 41 har fået et akutjob.

»Der er ingen sikkerhed for, at de havde fået de job, hvis ikke vi havde lavet akutjobordningen,« siger hun.

Højest opsigtsvækkende fortæller flere arbejdsgivere, at de ikke har modtaget en eneste ansøgning fra udfaldstruede – selvom jobbet passede til nogle af de langtidslediges kompetencer.

Det overrasker Mette Frederiksen:

»Hvis man eksempelvis er elektriker, og der er et akutjob som elektriker et andet sted i Danmark, så bør man selvfølgelig søge det.«

Ifølge tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen risikerer 36.000 danskere at ryge ud af dagpengesystemet i første halvår af 2013, hvis de ikke får et job inden.

Hvad skal vi gøre med de langtidsledige, der ikke ønsker at tage akutjob?

Højest opsigtsvækkende fortæller flere arbejdsgivere til Jyllands-Posten, at de ikke har modtaget en eneste ansøgning fra langtidsledige, der står til at miste dagpenge i januar – selvom jobbet passede til nogle af de langtidslediges kompetencer.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Rejsekortet kan spore dig i fem år

Når der tjekkes ind og ud med rejsekort, bliver oplysningerne gemt i fem år. Transportministeriet sætter kammeradvokaten til at granske juraen i sagen.

Norwegian kaster skandinavisk luftfart ud i kaos onsdag

Pilotstrejke hos Norwegian rammer indenrigstrafikken i Norge, Danmark og Sverige og 35.000 passagerer.

USA

Barack Obama hørte intet nyt i Netanyahu-tale

Den amerikanske præsident efterlyste brugbare alternativer til forhandlinger med Iran.

Terrorvåben blev stjålet af religiøse bandemedlemmer

Det var mænd med tilknytning til kendte islamister, som stjal våbnet, der blev affyret ved Krudttønden.

Endnu en profil melder sig under De Konservatives faner

Tidligere Venstre-politiker Kasper Elbjørn gør Naser Khader følgeskab som nyt medlem i De Konservative.

Her er to veje, som Danmark kan gå

Skal Danmark om 25 år bestå af to altafgørende metropoler, eller skal der satses på landsbyerne? Der er to veje at gå, mener foreningen ”Danmark på Vippen”.
Annonce
Annonce
Christine Cordsen
Annonce
Blogs
Annonce