*

 

Politik

Kun De Radikale går frem efter rød finanslov

Ifølge ny måling går rød blok tilbage til 76 mandater, hvis der var valg i morgen.

Ifølge Voxmeters måling er Margrethe Vestager (til venstre) og De Radikale det eneste regeringsparti, der står til fremgang efter at finansloven for 2013 kom i hus. Foto: Mikkel Tariq Khan/Polfoto

Kun De Radikale bliver belønnet for, at regeringen for en uge siden blev enig med Enhedslisten om en rød finanslov for 2013.

Til gengæld går både Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten lidt tilbage, så rød blok samlet set taber et mandat.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau.

99 - 76

Ifølge målingen står statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og rød blok til at få 76 mandater, hvis der var valg i morgen, mens Lars Løkke Rasmussen (V) og blå blok står til 99 mandater.

Socialdemokraternes Bjarne Corydon stod som finansminister i spidsen for forhandlingerne om finansloven, der højst usædvanligt endte med, at Enhedslisten nægtede at stå ved siden af finansministeren under præsentationen af aftalen.

Ifølge Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen løste finansloven nemlig ikke problemet med de danskere, som fra nytår risikerer at falde ud af dagpengesystemet.

Derfor valgte hun og resten af Enhedslistens forhandler at forlade Finansministeriet og holde deres eget pressemøde, hvor de udtrykte skuffelse over aftalen.

Tilbagegang for S og EL

Den afslutning på forhandlingerne har dog tilsyneladende hverken gavnet Bjarne Corydon og Socialdemokraterne eller Johanne Schmidt-Nielsen og Enhedslisten.

Socialdemokraterne går lidt tilbage fra 18,7 procent for en uge siden til 18,2 procent i dag, mens Enhedslisten går tilbage fra 7,9 procent til 7,5 procent. I modsætning til Socialdemokraterne ligger det stridbare støtteparti dog fortsat over valgresultatet.

Heller ikke SF er gået frem siden aftalen blev indgået. Partiet ligger til 7,4 procent af stemmerne.

Fremgang for De Radikale

Eneste regeringsparti, der kan spore fremgang, er De Radikale, som går frem fra 8,7 til 9,7 procent af stemmerne.

Venstre og Lars Løkke Rasmussen kan glæde sig over en fortsat høj vælgertilslutning på 34,5 procent af stemmerne, selvom partiet ikke var med i finansloven.

Og også De Konservative går lidt frem fra rekord lave 2,7 til 3,2 procent, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stort set uændret for henholdsvis 13,5 og 4,5 procent af stemmerne.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Første debat mellem Clinton og Trump

Morten Uhrskov Jensen
Ikke helt nemt at afgøre, om der er en vinder.

Blog: Viljen til at lede, og viljen til at tage ansvar

Holger K Nielsen
Der er nu seks uger til det amerikanske præsidentvalg og tidligere statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen udkommer med sin nye bog ”Viljen til at lede”, der opfordrer amerikanerne til at bruge deres stemme på at vælge en præsident, der er villig til at påtage sig internationalt ansvar.

Blog: Pas på: Nye Borgerlige taler til stodderen i folk, og han har kronede dage

Camilla Schwalbe
De nye borgerlige overgår Dansk Folkeparti på menneskesyn og værdipolitik. De siger al det, som det dunkle vælgerdyb vil høre. Og de har en ”femme fatale” til at lokke folk mod bunden.
Annonce
Anmeldelse: Hippe kirsebærvine
Den har bredt sig til Michelin-restauranter og supermarkeder, men hvordan smager moderne kirsebærvin? 
Se flere
Har vi råd til at ikke at prioritere den værdige død?
Når det kommer til spørgsmålet om en værdig død, bør de økonomiske argumenter ikke veje tungest. For det handler ikke om penge, men om, hvad vi som samfund gerne vil være. Derfor bør vi åbne flere af pladserne på Hospice Søholm. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her