*

 

Politik

Venstrefolk tøver over for lønnedgang

Deltagere i Venstres landsmøde stritter imod direkte lønnedgang, men vil gerne holde igen.

Claus Hjort Frederiksen (til venstre) og Søren Pind på Venstre landsmøde i Herning. Foto: Anders Brohus/Polfoto

På Venstres landsmøde i Herning er det lidt af en skattejagt at finde folk, som er klar til at gå ned i løn for at stille Danmark bedre i konkurrencen med nabolandene.

Venstres strateg, tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, gjorde sidste weekend opmærksom på, at lønnen er 15 procent lavere i Tyskland og skatten lavere i Sverige.

Formand Lars Løkke Rasmussen bakker op om "analysen". Fra talerstolen kalder han dog Hjorts udtalelser "lidt firkantede".

Skatten skal også ned

Delegeret Ole Roed Jørgensen, tidligere borgmester i Skævinge, vil gerne gå ned i løn - hvis han får det samme udbetalt, fordi skatten også er nedsat. Og skattelettelserne kan skaffes ved at gøre især regionerne og sundhedssystemet mere effektivt.

- Jeg snakker ikke om at fjerne hænder, siger han og kalder det et fattigt samfund, hvis de ældre kun får besøg af en robotstøvsuger.

- Vi kan ikke mekanisere plejen af de ældre mere, siger Ole Roed Jørgensen, vicepolitikommissær fra Hillerød.

Lis Kærgård, byrådsmedlem i Faxe, blev lidt overrasket over Hjort Frederiksens udtalelser.

- Ingen er interesseret i lavere løn. Men det kunne være en vej, hvis skatten var lavere, siger hun.

For mange møder

Helge Smidt fra Frederikshavn forstod Hjort sådan, at lønnen skulle holdes i ro, ikke ligefrem sættes ned. Han vil "helst ikke" gå 15 procent ned i løn.

Skatten kan sættes ned, hvis der bliver færre offentligt ansatte i administrationen, mener han.

- De holder møder hele tiden, siger han.

Derimod vil han ikke skære mere på de såkaldt varme hænder til blandt andet pleje af ældre.

- De ældre efterspørger ikke robotter, siger han.

Mådehold

Ken Richter, formand for Venstre i Favrskov Kommune, forstod også Hjort sådan, at danskerne skal holde igen med lønnen, ikke nødvendigvis gå ned.

- Jeg vil gerne bidrage med ikke at få mere i løn, siger han.

Han tøver med at svare på, hvor der skal spares for at sætte skatten ned. Velfærdsteknologi som robotten, der vasker de gamle, kunne være en mulighed.

- Selv om det ikke lyder behageligt, siger han.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Martin Henriksen skal ikke bestemme, om jeg er rigtig dansk

Victor Boysen
Jeg vil ikke lade Martin Henriksens forstokkede kulturordbog afgøre, om jeg er dansk eller ej. Det er da helt og alene min vurdering. Lad os slippe danskheden fri.
Annonce
Hvorfor er leasing billigere?
Leasing er ofte en billig måde at komme bag rattet af en ny bil på. Forklaringen skal bl.a. findes i den måde, registreringsafgiften bliver betalt på. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her