*

Politik

Engell: Vestager kørte Holger K over

Vestagers magtdemonstration ved at trække skatteændring tilbage underminerer Holger K. Nielsen.

Margrethe Vestager (R) Foto: Jens Dresling/Polfoto

Fredag aften trak økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) en planlagt ændring af andelsbeskatningen tilbage blot få timer efter, at den ansvarlige minister på området, skatteminister Holger K. Nielsen (SF), roste aftalen og kaldte den "helt fair".

- Det er et helt absurd forløb. For det betyder, at Margrethe Vestager er kørt fuldstændig hen over Holger K. Nielsen, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

Mindes ikke noget tilsvarende

Den opsigtvækkende kursændring fra regeringen kom, efter at Dansk Industri og andre organisationer dagen igennem havde advaret om, at en ændring af beskatningen ville få ødelæggende konsekvenser for den danske landbrugs- og fødevaresektor.

Konsekvenser, der i sidste ende kunne få milliardforretninger som Arla og Danish Crown til at vende ryggen til Danmark og flytte til udlandet, lød advarslen.

- Jeg kan ikke mindes noget tilsvarende. Vi taler om to af regeringens tungeste medlemmer. Der er ikke tale om en juniorminister, som engang imellem må finde sig i at blive kørt over af de lidt tungere ministre, siger Hans Engell.

Sat på plads

Magtdemonstrationen fra Margrethe Vestager kommer kun en måned efter, at SF's nye formand, Annette Vilhelmsen, fik hevet sin støtte fra formandsopgøret, den tidligere partiformand Holger K. Nielsen, ind i regeringen som skatteminister.

Dermed var der ikke længere plads til partiets hidtidige chefstrateg Thor Möger Pedersen.

Möger blev ifølge flere kommentatorer ligeledes sat på plads af Vestager, da han i sommer forhandlede en skatteaftale på plads med Venstre foran næsen på Enhedslisten.

- Selvom Annette Vilhelmsen har trukket Holger med for at få en tung, chefstrategisk rådgiver, så er det altså ikke anderledes end, at Vestager kan køre hen over ham uden videre, siger Hans Engell og fastslår:

- Han er jo blevet fuldstændig desavoueret ved det her.

Han kalder hele forløbet meget besynderligt og håber, at det vil blive afdækket, hvad der er foregået i kulissen: Hvad fik regeringen til at ændre mening, så det, der startede med at være en logisk nødvendighed, endte som noget, der ikke var gennemtænkt?

- Regeringen har jo ikke set lyset på tre timer, siger Hans Engell.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Brexit, Trump og hvad så?

Morten Uhrskov Jensen
Fremtiden er lige rundt om hjørnet. Vil du være med på vognen?

Blog: Lad os få noget mere kritisk sans i medierne

Josephine Fock
Kan det virkelig passe, at der skal et Detektor-program til, før medierne vil forholde sig kritisk til regeringens spin? Sagen om PSO-ordningen kunne desværre tyde på det.

Blog: Vil Thulesen Dahl være statsminister redde Danmark?

Rune Toftegaard Selsing
Der er en grund til, at Thulesen Dahl ikke forlanger reelle stramninger af udlændingepolitikken.
Annonce
Slotsferie på sønderjysk: Gram Slot - fra nedslidt ruin til økologisk kraftcenter
Et utal af arrangementer lokker hvert år over 120.000 besøgende forbi Gram Slot i Sønderjylland. Det er muligt at overnatte på slottet, og så kan man også blot stoppe op på forbivejen og klappe dyrene i minizooen. 
Se flere
Bolig
Energirenover og få bedre livskvalitet i hjemmet
Flere og flere danskere energirenoverer deres hjem. Den største motivationsfaktor er at spare penge på opvarmning, men den rigtige gevinst ligger i øget livskvalitet, mener eksperter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her