*

Politik 11.11.2012 kl. 13:26

EL: Finanslov efterlader gigantisk problem

Der var kun én årsag til, at Enhedslisten gik med i finanslovsaftalen, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL) raser over store dele af den netop vedtagede finanslov. Foto: Mogens Flindt/Polfoto

"Lad mig sige det helt ærligt og lige ud: Finansloven løser ikke dagpengeproblemet."

Det var med et klart budskab, at Enhedslisten søndag kl. 12.30 holdt sit eget pressemøde om den finanslovsaftale, som tidligere på dagen blev skrevet under sammen med regeringen.

For selv om Enhedslistens forhandlere satte deres signatur på aftalen, er partiet langt fra tilfredse med resultatet - og specielt med den udeblivende hjælp til tusindvis af borgere, som står til at ryge ud af dagpengesystemet.

Vi risikerer at stå i en situation, hvor tusindvis af mennesker kommer til at rasle ud og få 0 kr. at leve for til sommer.
Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører, Enhedslisten.

"De problemer, som dagpengereformen har skabt, er ikke løst, og på den måde efterlader finansloven regeringen med et gigantisk uløst problem til sommer, når aftalen udløber," sagde Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten, ved partiets pressemøde.

Risikerer at stå med 0 kr.

Tidligere på dagen præsenterede finansminister Bjarne Corydon (S) sammen med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og skatteminister Holger K. Nielsen (SF) den aftale, som parterne sammen med Enhedslisten var nået frem til.

EL gik fra præsentation af finanslovaftale

Enhedslisten ønskede dog ikke at være en del af præsentationen, og det skyldes først og fremmest, at partiet mener, at tusindvis af mennesker lades i stikken.

"Vi risikerer at stå i en situation, hvor tusindvis af mennesker kommer til at rasle ud og få 0 kr. at leve for til sommer," sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

"Op ad bakke"

Hun hæfter sig ved, at forhandlingerne med regeringen "i den grad har været op ad bakke".

Når Enhedslisten alligevel har valgt at indgå en aftale med Socialdemokraterne, De Radikale og SF skyldes det ifølge Johanne Schmidt-Nielsen én ting:

"Selv om den her aftale fuldstændig åbenlyst ikke gør det, der er behov for og ikke løser problemet, så kunne vi ikke få os selv til at sige nej. Det var ikke af hensyn til regeringen, men af hensyn til de mange tusind mennesker, som ikke havde haft noget at leve for allerede fra 1. januar," sagde Johanne Schmidt-Nielsen med henvisning til, at Enhedslisten har sikret ledige, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår af 2013, ret til et halvt års kontanthjælp, når dagpengene slipper op.

"Dermed har vi også købt tid til at fortsætte presset på regeringen," tilføjede den politiske ordfører.

Overrasket over situationen

Johanne Schmidt-Nielsen forklarede videre, at hun var meget skuffet over regeringen og dens måde at anskue de borgere, som har det sværest.

På spørgsmålet om, hvorfor Enhedslisten så alligevel i sin tid valgte at bakke op om regeringen, svarede hun:

"Vi er blevet meget overraskede over den parlamentariske situation, som den ser ud nu. Det er kommet bag på os, hvor villige regeringen og højrefløjen er til at samarbejde med hinanden," sagde hun.

Grønne penge

Enhedslisten ser dog trods alt også positive tegn i finanslovsaftalen.

"Vi er meget, meget glade for, at der er blevet afsat penge til, at der bliver oprettet flere fleksjob. Den sociale pakke, der bl.a. betyder, at vi har fået brugerbetalingen nedsat på tandpleje for nogle af de borgere, som har mindst, er også vigtig," sagde Johanne Schmidt-Nielsen.

"Og så er vi selvfølgelig også glade for, at der bruges 700 nye mio. kr. på det grønne område, bl.a. til at styrke kollektiv transport og grøn omstilling, og for at en opgradering af bekæmpelsen af social dumping fortsættes," tilføjede hun.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Fuld fart frem – de borgerlige er klar til højere fartgrænser

De borgerlige vil lade biler på landet køre 90 km/t. samt hæve farten på motorvejene for trailere og campingvogne. Socialdemokraterne er delvis enige – FDM jubler.

PFA giver baghjul til konkurrenterne på afkast

Nye sammenlignelige nøgletal fra pensionsbranchen viser, at PFA er løbet fra konkurrenterne i de seneste tre år.

USA

Amerikanske narkobetjente holdt "sex-fester" i Colombia

Betjente fra det amerikanske narkopoliti festede på narkokartellers regning, lyder det i rapport.

Olsen raser mod Frankrig: »Respektløst!«

Landstræneren varsler hævn mod franskmændene, da landsholdet havde fået tildelt en elendig træningsbane i St. Etienne.

Norwegian og EasyJet ændrer cockpitregler efter flystyrt

Fremover skal der altid skal være to personer i cockpittet i de to selskaber. SAS afventer rapport fra ulykke.

Kontroversiel anti-homolov vedtaget i amerikansk stat

Guvernør afviser kritik, efter at han torsdag underskrev opsigtsvækkende lov.
Annonce
Annonce
Christine Cordsen
Annonce
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs
Annonce