*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Annonce
Politik 11.11.2012 kl. 13:03

Corydon: Slut med dagpengetiltag

Finansministeren slår fast, at der nu er en færdig løsning på problemstillingen om dagpengemodtagere.

Finansminister Bjarne Corydon (S) Foto: Jens Dresling

Finansminister Bjarne Corydon (S) slår ved fremlæggelsen af årets finanslov fast, at regeringen ikke vil give Enhedslisten flere indrømmelser på dagpengeområdet til foråret.

- Jeg mener, at vi er færdige med den problemstilling for regeringens vedkommende.

Livrem og seler-løsning

- Det, vi har gjort i dag, har karakter af en livrem og seler-løsning, hvor man først har sikret jobåbninger og nu forsøger at løse et kompetenceproblem for den pågældende gruppe, siger Corydon.

Enhedslisten har i det afgørende sværdslag om finansloven fået den indrømmelse af regeringen, at ledige, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår af 2013, har ret til et halvt års kontanthjælp, når dagpengene slipper op.

Det kræver blot, at dagpengemodtageren siger ja til et uddannelsesforløb, som er målrettet den enkelte.

Tidligere har parterne indgået en aftale om akutjob, der skal give virksomheder en kontant belønning for at ansætte folk, der er ved at miste dagpengeretten.

Enhedslisten ikke tilfreds

Men finanslovaftalen stiller langt fra Enhedslisten tilfreds.

- Jeg vil sige det helt klart. Den her finanslov løser ikke dagpengeproblemet, siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslisten har derfor fået skrevet ind i aftaleteksten, at der skal være et nyt møde "umiddelbart inden sommerferien" om dagpengespørgsmålet.

Ingen forpligtelse

Men partiet skal ikke sætte næsen op efter nye midlertidige eller permanente løsninger for dem, der falder ud af dagpengesystemet. Finansloven "dækker problemstillingen set fra regeringens side", fastholder Bjarne Corydon.

- Der er ikke nogen forpligtelse til at gå længere, end vi her har aftalt, i den aftaletekst, vi har indgået. Der er et møde, hvor vi gør status over, om de initiativer, vi har lavet, virker, og det er det, vi har forpligtet hinanden til, siger Corydon.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) erkender dog, at dagpengeslagsmålet ikke er slut.

- Vi udtømmer ikke al politik med den her finanslov. Finansloven er ikke al politiks moder. I morgen går vi videre i den politiske kamp, siger Vestager.

Vestager erkender: Dagpenge vil stadig spøge

 

Venstre savner perspektiver

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Annonce
Redaktionen anbefaler
Blogs
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce
Bolig
Sådan laver du ungkarlehyblen om til en gentlemans bolig
En ungkarlehybel behøver ikke været overstrøget med pizzabakker, beklædt med masseproducerede plakater og møbleret med størstedelen af et større møbelhus’ sortiment. 
Se flere