*

Her er bedst at bo
Politik

DA-boss om løn: Vil have politiske reformer

Politikerne skal ikke blande sig i lønninger. Men de skal gøre det attraktivt at arbejde, mener DA.

Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening. Foto: Toke Hage

Politikernes vigtigste opgaver er at gennemføre reformer, som gør det mere attraktivt for danskerne at arbejde.

Det mener Dansk Arbejdsgiverforening, efter at Venstres tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen har sat gang i debatten om det danske lønniveau.

Skal betale  sig at arbejde

- Politikerne skal gennemføre reformer, som gør, at det kan betale sig at arbejde - også til lønninger, der ligger i den lavere ende af skalaen.

- Problemet er ikke, at mindstelønnen er for høj. Problemet er, at der er alt for mange danskere, der har succes med at fravælge job, siger Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Venstre vil gøre Danmark mere konkurrencedygtigt ved at gennemføre mange års løntilbageholdenhed. Partiet mener ligeledes, at høje skatter og afgifter er et problem for konkurrenceevnen.

Claus Hjort Frederiksen vil endnu ikke komme med et endeligt bud på, hvordan det skal lykkes at overbevise de danske lønmodtagere om, at de skal leve uden lønstigninger.

Sådan kan lønnen sænkes

Jørn Neergaard Larsen mener, at man kan sænke lønniveauet, hvis politikerne med reformer gør det attraktivt at arbejde til en lavere løn.

DA-formanden er dog glad for, at den tidligere finansminister sætter gang i debatten om lønninger.

- Det samlede lønomkostningspres er blevet for højt på grund af den tidligere højkonjunktur og de manglende reformer i perioden, siger formanden.

Grotesk situation

- Vi står i den groteske situation, at vi har et meget højt lønomkostningsniveau, samtidig med at 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse, siger Jørn Neergaard Larsen.

Hvis konkurrenceevnen skal forbedres, er det afgørende med radikale ændringer, mener DA.

- Danmark har bragt sig i en situation, hvor vi er i en markant ubalance i forhold til vores nabolande med den konsekvens, at der er en stor udflytning af job.

- Det er vi nødt til at gøre noget ved. Hvis vi ikke gør det, så kommer vi til at blive fattige i Danmark, siger Jørn Neergaard Larsen.

Hjort: Det er slut med store lønstigninger

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Er Macron svaret på Frankrigs bønner?

Morten Uhrskov Jensen
I så fald skal han stort set ophæve tyngdeloven.

Blog: Gik du i fælden? Husk på, at flertallet ikke er curling-forældre

Camilla Schwalbe
Jeg bliver forarget, og er lige ved at gå i fælden, men så minder jeg mig selv om, at mediestanden er ukritisk, og at virkeligheden sjældent afbilledes proportionelt i medierne.

Blog: Kære unge mennesker,

Christina Egelund
Jeg tænker på jer i disse dage, når jeg læser og hører debatten om nutidens curlingforældre. I vil på Roskilde, selvfølgelig vil I det.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her