*

Annonce
Politik 09.11.2012 kl. 22:56

Dyrere men lettere at blive skilt

Statsforvaltningerne moderniseres og får ny struktur, har regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance aftalt.

Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, siger, at der gøres op med urimeligt formynderi fra statens side over for voksne mennesker. Arkivfoto

Fremover kan et ægtepar blive skilt uden først at have været separeret. Til gengæld stiger prisen for en skilsmisse fra 500 til 900 kroner. Det skal dække de administrative omkostninger hos statsforvaltningen.

Det er et led i den nye struktur for statsforvaltningerne, som regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance fredag er blevet enige om som et led i næste års finanslov.

Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, siger, at der gøres op med urimeligt formynderi fra statens side over for voksne mennesker.

- De skal naturligvis selv afgøre, om de vil skilles uden forudgående separation eller ej, siger Per Clausen.

En holdbar løsning

Den nye enklere struktur i statsforvaltningerne skal være gennemført i 2016, og til den tid er der sparet 100 stillinger, så 600 ansatte fremover skal klare de statsforvaltningsmæssige opgaver.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) kalder det en samlet og holdbar løsning for statsforvaltningerne.

- Vi sikrer bedre retssikkerhed for borgerne, fordi der nu bliver mere ensartet sagsbehandling overalt i landet, samtidig med at reglerne bliver nemmere for borgerne at gennemskue, siger Margrethe Vestager.

Ministeren peger på, at der samtidig bliver taget hånd om den økonomisk uholdbare situation for statsforvaltningerne, som de har måttet leve med, siden de blev dannet i forbindelse med kommunalreformen under den tidligere regering i 2007.

En samlet ledelse

Statsforvaltningerne får en samlet ledelse og administration, der samles i Aabenraa, et fælles callcenter på Bornholm, en fælles journalenhed i Ringkøbing, mens byggesager placeres i Nykøbing Falster og det kommunale tilsyn i Ringsted.

Den nye stuktur lægger op til mere effektive arbejdsgange og forenklinger af regler, borgerne vil hurtigere få afgjort deres sager, og kvaliteten i sagsbehandlingen øges.

- Det gør det mere trygt, at man er sikker på en hurtigere og mere ensartet sagsbehandling, og det, synes jeg, er rigtigt godt og yderst tiltrængt, siger Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup.

Ændringerne ventes at træde i kraft den 1. juli næste år.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Annonce
Blogs
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Annonce
Biler
Stor guide: Ny bil til 70.000 kr. - men er den pengene værd?
Priskrigen raser på mikrobil-markedet. Men de billigste er sjældent det bedste køb. Stor gennemgang af de 14 mest populære modeller - og gode råd til købet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her