*

Politik

Har regeringen lavet tandbrøler?

Finansministeriets tal for besparelser på tandrensning er helt forkerte, mener Danske Regioner.

Foto: Gray D. Landsman/AP

Det er skudt 220 millioner kroner over mål, når regeringen påstår, at man vil kunne spare 720 millioner over fire år ved kun at give offentligt tilskud til en årlig tandrensning.

Det fremgår af en beregning, som Danske Regioner har foretaget for metroXpress.

- Det er Danske Regioners vurdering, at der kan opnås en besparelse på cirka 125 millioner ved at reducere tilskudsmuligheden for tandrensninger til en gang årligt, lyder det fra regionerne.

Imod Finansministeriet

Dermed går Danske Regioner stik imod de beregninger, som Finansministeriet har foretaget for regeringen. Regeringens bud på en årlig besparelse ligger 55 millioner over regionernes - altså 220 millioner over fire år.

Besparelsen indgår i aftalen om kriminalforsorgen mellem regeringen, Enhedslisten, Konservative og Liberal Alliance.

Men der kommer til at mangle penge, for beregningen bygger på forkerte forudsætninger, anfægter Danske Regioner.

- Årsagen til forskellen mellem vores og Finansministeriets besparelsespotentiale, skyldes angiveligt, at de har beregnet de 180 millioner på baggrund af Sundhedsstyrelsens rapport fra 2007, som forudsætter, at patienterne får to tandrensninger per år.

- Vores data viser, at det faktiske tal er 1,5 gange årligt, påpeger regionerne.

Står ved beregninger

De nye oplysninger får dog ikke finansminister Bjarne Corydon (S) til at ryste:

- Vi står naturligvis ved de beregninger, vi har lavet, skriver Bjarne Corydon i et skriftligt svar til metroXpress.

Dansk Folkeparti, der forlod forhandlingerne om kriminalforsorgen på grund af besparelsen på tandrensninger, vil have afklaret, hvem der har ret.

- Det er et kæmpe problem. Det er regeringens ansvar, at tallene er rigtige.

- Nu får regeringen et kæmpe problem, for enten kan de ikke finansiere de fængselspladser, de har lovet befolkningen, eller også skal de finde pengene andre steder, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl til metroXpress.

Han vil nu tage sagen op i Finansudvalget.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Politikere bør gribe ind mod vulgære bonusser

David Trads
Hvorfor skal Henrik Poulsen, direktøren for DONG, angiveligt kunne score 27 millioner kroner i bonus for at passe sit arbejde i et skatteborgerejet firma? Det er rent røveri!

Blog: Det vulgære som politisk projekt

Rune Toftegaard Selsing
At overskride intimsfærens grænser er grundlæggende et forsøg på at nedbryde det borgerlige samfund.

Blog: To ”hyggelige” scaenarier og ét skræmmende

Morten Uhrskov Jensen
På hvilken baggrund bliver Trump eller Clinton USA’s næste præsident?
Annonce
Bolig
»Køb ikke et fritidshus, hvis du kun ønsker en kæmpe investering«
Skagen, Nordsjælland og til en vis grad Bornholm er steder, hvor det kan betale sig at investere i et fritidshus. Men der er andre vigtige faktorer at tage højde for. Få eksperternes råd her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her