*

Politik

Thornings revisor erkender homorygte om Kinnock

Helle Thornings-Schmidts revisor erkender, at han i 2010 kaldte Thornings mand for homo- eller biseksuel.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock. Martin Lehmann

For første gang erkender statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) revisor, Frode Holm, at han tilbage i sommeren 2010 under et møde hos Skat København kaldte Thornings mand, Stephen Kinnock, for homo- eller biseksuel, skriver Berlingske.

Oplysningerne har været fremme tidligere, men Frode Holm har hidtil afvist at have ansvar for oplysningerne, der er centrale i skattesagskommissionens igangværende undersøgelse af potentielt læk og magtmisbrug.

- Jeg erkender, at de ord om bifil og homoseksualitet kom ud af munden på mig, men jeg fik ikke sagt - som jeg burde - at jeg i øvrigt aldrig havde vendt det med parret selv, siger Frode Holm til avisen.

Ville ikke møde frem

På mødet skulle statsministerparrets skattesituation diskuteres, men de deltog ikke selv i mødet.

Der har været spekuleret i, om Frode Holm brugte oplysningerne som argument for, at Stephen Kinnock havde større tilhørsforhold til Schweiz, hvor han tidligere arbejdede, end Danmark og derfor ikke skulle betale skat i Danmark, men det afviser han.

- Det var alene et argument for, hvorfor de ikke ville møde frem og havde intet med selve skattesagen at gøre, siger han til avisen.

Skattesagen tager netop udgangspunkt i, om Stephen Kinnock har været skattepligtig i Danmark eller i Schweiz. Skat fastslog i 2010, at han er skattepligtig i Schweiz.

Sagsfremstillingen, der var hemmelig, er siden blevet lækket til pressen, og det er det forhold, som i øjeblikket er en del af skattesagskommissionens undersøgelse.

Muligt magtmisbrug

Derudover har kommissionen fokus på muligt magtmisbrug i Skatteministeriets top samt hos daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og dennes personlige rådgiver Peter Arnfeldt.

Oplysningerne om, at Stephen Kinnock skulle være bi- eller homoseksuel er angiveligt vandret fra Skat København til Skatteministeriet og Troels Lund Poulsen og videre til BT, der dog valgte ikke at bringe historien.

Thorning dementerede rygtet i august, hvor hun samtidig fyrede Frode Holm som parrets revisor.

Frode Holm har i dag ingen kommentarer til, om han mente, at Kinnock rent faktisk var bi- eller homoseksuel, skriver Berlingske.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Homo-oplysning skulle hjælpe Thorning
Revisor fortalte Skat, at Thornings mand var bøsse, fordi han ville hjælpe Thorning med at slippe for at møde myndighederne. Revisoren regnede med, at Skat Københavns direktør ville overholde sin tavshedspligt. Men han fortalte historien videre.
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Lars Hedegaard 75 år

Morten Uhrskov Jensen
En kriger fylder rundt.

Blog: Lars Løkkes lange omvej til tilgivelse

Olav Skaaning Andersen
Der er fremgang at spore, men statsministeren slider stadig med sin troværdighed
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her