BUPL: Kommuner snyder børn for millioner
Ifølge TV 2 Nyhederne bryder to tredjedele af kommunerne aftale og bruger pengene på noget andet.
Der er massive nedskæringer er på vej på de danske børneinstitutioner. Det sker til trods for, at regeringen sammen med Enhedslisten sidste år afsatte 500 mio. kr. direkte til at skabe bedre institutioner for børn. Men to tredjedele af kommunerne bryder nu aftalen og bruger pengene på noget helt andet, viser en optælling fra BUPL ifølge TV 2 Nyhederne.
En tredjedel (33 pct.) af kommunerne bruger de penge, de har fået på at lave bedre institutioner - nøjagtig som aftalt. I de andre to tredjedele af kommunerne bryder man aftalen.
28 pct. af kommunerne bruger nogle af pengene på børn og nogle af pengene til noget helt andet.
I 39 pct. af kommunerne kommer børnene slet ikke til at mærke de mange millioner. Her bruger man slet ikke nogen af pengene på børnene - i stedet skærer man ned.