*

Politik 16.06.2012 kl. 23:44

Myndigheder anklaget for magtmisbrug

Det kinesiske præsidentbesøg kan få et politisk og retsligt efterspil.

Foto: Lars Krabbe

Selv om de danske myndigheder i går satte punktum for det historiske statsbesøg fra præsident Hu Jintao og hans delegation, ser besøget ud til at få et længere politisk og retsligt efterspil.

Som Morgenavisen Jyllands-Posten beskrev i går, blev det uafhængige NTD Television, der sender tv fra udlandet til millioner af kinesere, nægtet adgang til de officielle møder, som Hu Jintao deltog i.

I en lydoptagelse, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, fastslår den presseansvarlige fra Udenrigsministeriets internationale pressecenter, IPC, flere gange over for Carole Caulier Gustavsson fra tv-stationen, at NTD’s journalister ikke kan få en akkreditering og dermed adgang til statsbesøget. Det bliver samtidig påpeget, at det er den kinesiske ambassade, som har besluttet, hvilke kinesiske medier der har fået lov til at dække besøget. Det får nu flere politiske partier til at kræve en forklaring.

»Det lyder meget mærkeligt. Vi skal værne om presse- og ytringsfriheden, og det er ikke i orden, hvis kinesiske myndigheder beslutter, hvem der må rapportere fra begivenheder i Danmark,« siger retsordfører Karsten Lauritzen fra Venstre, som vil bede om at få sagen undersøgt.

Meldt for magtmisbrug

Også Enhedslisten kritiserer episoden, som partiet opfatter som direkte censur, og retsordfører Pernille Skipper (EL) mener generelt, at myndighedernes håndtering af statsbesøget har været kritisabel. Hun henviser både til anholdelsen af en journalist fra Ekstra Bladet, som hængte Kina-kritiske plakater op ved Den Lille Havfrue, og til Tibet-demonstranten Luna Pedersen, som kortvarigt var sigtet for mulig narkobesiddelse og siden blev bortvist fra Langelinie, fordi hun fremviste et tibetansk flag.

»Det lugter rigtig grimt. Det er pinligt, at sådan en undertrykkelse af vores egen ytringsfrihed kan finde sted,« siger Pernille Skipper.

Både hun og Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup oplyser, at man vil kræve en redegørelse for alle sagerne fra justitsminister Morten Bødskov (S).

Minister tavs

I går ønskede ministeren ikke at gå ind i sagen, og hans pressechef henviste i stedet til Københavns Politi. Netop Københavns Politi blev fredag aften meldt for magtmisbrug til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) af Landsforeningen Krim, som beskylder politiet for at forhindre demonstrationer.

Foreningens formand Claus Bonnez oplyser, at det er gjort på foreningens eget initiativ, fordi man opfatter politiets optræden som af »yderst sjældent set grovhed«.

Politiinspektør Mogens Lauridsen, der har haft ansvaret for politiets indsats under statsbesøget, afviser, at hverken Justitsministeriet 8 eller politiledelsen har givet ordre til anderledes procedurer end normalt. Han vil ikke udelukke, at der har været episoder, hvor politibetjente har ageret for »nidkært«.

»Men det er helt fint, at vores arbejde bliver undersøgt, for jeg mener ikke, at vi har noget at skjule,« siger han.

Det er nu op til DUP at vurdere, om politiet har krænket demonstranters rettigheder under statsbesøget.

Krim anmelder politiet for magtmisbrug

DF: Politiet hindrer ytringsfriheden

 

Demonstranter ville for tæt på Hu Jintao

 

Mogens Lykketoft: "Demokrati i Kina? Det bliver ikke i min levetid."

Læs Morgenavisen Jyllands-Posten søndag

 

  • En tv-station, der sender til millioner af kinesere, blev i Danmark nægtet adgang til officielle møder, hvor Kinas præsident deltog.
  • En journalist blev anholdt for at hænge Kina-kritiske plakater op.
  • En Tibet-demonstrant blev anholdt for vise det tibetanske flag.
  • Gik det danske politi for vidt, da de under statsbesøget skulle beskytte præsident Hu Jintao?

Læs om det i Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Tilmeld dig Politiks Nyhedsoverblik
forsiden lige nu

Lukning af Norwegian-selskab kan stadig være i spil

Det kan være rent spin, når Norwegians topchef afviser en lukning af datterselskabet.

Ny kæmpebøde til berygtet hjemmeside

Det Sorte Register skal af med knap 800.000 kr. i sag fra Jammerbugt. FTF kræver politisk handling.

Hvad skete der i de tre sekunder inden Alonso kørte galt?

Mens FIA prøver at finde svaret på Fernando Alonsos blackout, er han i fuld gang med at foreberede sig til Grand Prixet i Malaysia.

Dansk slikrekord: Sukkeret er ikke det værste

Danskernes slikforbrug er det næststørste i Europa. Men det er ikke sukkeret, vi skal være mest bekymret over.

Økonom: Grækenland er ved at falde fra hinanden

Politikerne bør se på den tomme statskasse og tænke over, hvordan de får den fyldt op igen, mener cheføkonom.

Mand bosat i Norge efterlyst i 33 år gammel terrorsag fra Paris

"Jeg har aldrig været i Paris. Jeg har aldrig dræbt nogen," siger terrormistænkt fra Norge.
Annonce
Annonce
Christine Cordsen
Annonce
Blogs
Annonce