*

Politik

Regeringen lynlukker Værdikommissionen

Kulturminister Uffe Elbæk nedlægger med øjeblikkelig virkning Værdikommissionen. Den var for diffus, siger han

Kulturminister Uffe Elbæk (R) Arkivfoto: Mik Eskestad

Efter et speget forløb nedlægger kulturminister Uffe Elbæk (R) nu én gang for alle Værdikommissionen, der skulle "kortlægge danskernes værdier", men som i månedsvis har ligget underdrejet efter regeringsskiftet.

En enkelt debatrunde blev det til for kommissionens 11 medlemmer, der netop har fået udbetalt 70.000 kroner hver af staten for ulejligheden.

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke kommissionens medlemmer for deres store indsats. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har noget at udsætte på det arbejde, som kommissionens medlemmer har udført, skriver Uffe Elbæk i en pressemeddelelse.

- Men den opgave, som Værdikommissionen skulle løse, var for åbent og diffust formuleret. Derfor har vi i regeringen valgt at prioritere ressourcerne anderledes, lyder det fra ministeren.

Lukning trak ud

Den nye regering fastslog fra første færd, at man ville lukke Værdikommissionen, der oprindelig var Kristendemokraternes idé.

Men lukningen lod vente på sig. Også selvom kommissionsformand og biskop i Ribe Stift Elisabeth Dons Christensen flere gange forsøgte at hive en beslutning ud af ministeren.

- Vi ville da godt have fortsat arbejdet, men når det så ikke kunne lade sig gøre, så er det da rart, at ministeren nu har truffet en beslutning.

Hun skrev allerede i december til Kulturministeriet for at høre, om arbejdet skulle fortsætte, men der kom aldrig noget svar.

Beholder honorar

Som kommissionsformand står Elisabeth Dons Christensen til at modtage 140.000 kroner for sit arbejde.

Selvom hun har udtrykt ærgrelse over at modtage penge "for noget, man ikke laver", så har hun ikke i sinde at levere honoraret tilbage til staten.

Ærgrelse hos DF

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, ærgrer sig over beslutningen, og han kalder nu kulturministeren i samråd.

- I en tid med åbne grænser og en voldsom globalisering er det vigtigt at vide, hvor man kommer fra, og hvad vi som folk står for, siger Alex Ahrendtsen i en kommentar.

Værdikommissionen talte medlemmer som journalist Jens Gaardbo, redaktør Rune Lykkeberg, skuespiller Farshad Kholghi og sociolog Henrik Dahl.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Lars Hedegaard 75 år

Morten Uhrskov Jensen
En kriger fylder rundt.

Blog: Lars Løkkes lange omvej til tilgivelse

Olav Skaaning Andersen
Der er fremgang at spore, men statsministeren slider stadig med sin troværdighed
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her