*

 

Politik

Læsere vil ikke høre om kvindekvoter

Det er en hån mod kvinder, når EU vil indføre kvoter, mener jp.dk's læsere.

Mændene gider ikke om kvindekvoter. Foto: Colourbox

Selvfølgelig skal EU ikke indføre kvoter på antallet af kvinder i politik.

Sådan lyder det entydigt fra Jp.dk’s læsere, som virker oprevet over, at EU-Parlamentet på tirsdag ventes at stemme for netop kvindekvoter.

EU opfordrer samtidig til, at dets topposter fordeles ligeligt mellem kvinder og mænd og får støtte fra Britta Thomsen, der er medlem af parlamentet for Socialdemokraterne.

At der er dansk opbakning, mildner dog ikke læsernes dom.

Angreb på demokratiet

Mens flere kalder det et angreb på demokratiet, så undrer andre sig over, hvor det hele mon stopper.

”Det her er jo direkte sygt. Så nu skal man kun vælges på baggrund af, hvem man er, og ikke hvad man står for. Skal der så også kvote for alle minoriteterne i et samfund? Skal der også være topstyrede EU-kvoter for, hvilke holdninger og partier et land må have?” spørger Peter Andersen fra Aalborg.

Han er blandt de mange mænd, som er gået til tasterne for at lufte sin utilfredshed.

Håber på afsmittende effekt

S. Jensen fra Holbæk mener, at det er diskriminerende, at kvinderne skal vælges på andet end kvalifikationer.

”Det er da yderst diskriminerende, at der politisk sker kunstig opkvalificering af kvinder, så de kan sidde i bestyrelser. Tænk at sidde i en bestyrelse med den fornemmelse, at man er "hjulpet" ind. Det er synd for alle dem, som har kvalifikationerne.”

I skrivende stund er der faktisk kun én, som støtter forslaget – med mindre der er tale om sarkasme – og det er Bente Nielsen fra Aabenraa.

”På tide. Det skulle have været gjort for længe siden. Kan få en afsmittende virkning på andre områder. Vi skal have flere kvinder ind i politik og bestyrelser,” skriver hun.

Og det er netop holdninger som denne, Niels Olsen fra Lyby lader til at have fået nok af.

”Feminister søger ikke længere ligestilling, men særbehandling,” lyder hans bidrag til debatten.

Hån mod kvinder

Mens Martin Jakobsen fra Risskov kalder forslaget en hånd mod de kvinder, som arbejder sig frem til bestyrelsesposter og succes, så kalder Daniel Olsen fra Sønderborg udviklingen ”til grin”.

”Hvis folket ønsker flere kvinder i parlamentet, så kan de da bare stemme på en kvinde ved næste valg? Jeg har absolut intet imod kvindelige politikere, tværtimod stemte jeg på en ved sidste valg, men det er nu til grin, at man skal stemme på kønnet, og ikke den man synes repræsenterer ens synspunkter bedst,” skriver han.

Debatten kører stadig, og du kan give dit bidrag her.

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Langt højere bjerge

Mikael Jalving
Alle citerer Grundtvig, men ingen tager ham på ordet. Det hele skal være nemt, og vi skal alle være her.

Blog: Martin Krasnik bagvasker sine medborgere

Morten Uhrskov Jensen
I et ualmindelig hæsligt indlæg i Weekendavisen gør Martin Krasnik navngivne danskere til ekstremister, der skal sammenlignes med jødehadere.

Blog: Danskhed som politisk problem

Rune Toftegaard Selsing
Den enkeltes danskhed er uinteressant. Det vigtige er danskheden som kollektivt gode.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her