*

Politik

Radikal: Jeg håber jeres kæreste dør

Tonen i debatten om betalingsringen er skærpet voldsomt.

Martin Geertsen (V) er rystet over, at en radikal tilsyneladende ønsker hans kæreste død. Arkivfoto: Jens Dige/Polfoto

Der har længe været en hård debat om betalingsringen.

Ikke mindst Venstres såkaldte betalingsring-ordfører, Martin Geertsen (V), har med utallige facebook-opdateringer sørget for at holde liv i debatten.

Det er også på hans facebook-side, at debattonen nu har nået nye højder.

Håber, jeres kæreste dør

I går formiddag lagde Martin Geertsen et billede ud på sin facebook-side fra en demonstration imod betalingsringen, som Venstre-politikeren deltog i i går morges.

Mange har siden kommenteret billedet og taget del i diskussionen om betalingsringen. En af dem er Lars Barfred, som er medlem af De Radikale og af det radikale netværk - radikale.net.

Hans kommentar til Martin Geertsen var i går middag:

"Flot arbejde, I demonstrerer for jeres sag. Håber, at frugten af jeres arbejde bliver, at nogen af de 1-2.000 københavnere, som hvert år vil dø af forurening og støj, hvis I får succes, bliver nogen af jeres kæreste. Håber, at produktivitetstabet på arbejdspladser og i trafikken i særdeleshed rammer jeres virksomheder."

Betalingsring og skydevåben

Lars Barfred, der også er med i bestyrelsen for Rådet for Bæredygtig Trafik, kan på ingen måde forstå, at Martin Geertsen og andre politikere kan kæmpe imod en betalingsring.

"Det kan sammenlignes med, at de demonstrerede for fri adgang til håndvåben i Danmark. Så ville jeg også ønske, at vådskuddene ramte dem selv," siger Lars Barfred til jp.dk.

"Men jeg ønsker slet ikke, at nogen skal dø. Derfor ønsker jeg en betalingsring," siger han.

Brev til formand

Martin Geertsen ryster på hovedet af argumenterne fra Lars Barfred.

"Den form for argumentation skal udstilles til fuld skue, for det er helt vanvittigt at argumentere på den måde," siger Martin Geertsen, der nu har sendt en mail til De Radikales landsformand, Klaus Frandsen.

I mailen orienterer Geertsen den radikale landsformand om Lars Barfreds debattone.

"Når man argumentetrer med, at hvis nogen skal dø af luftforurening, så skal det hellere være dine børn end mine børn, så har niveauet nået bunden," siger Martin Geertsen.

Hvad mener du om tonen i debatten?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Så opdrag for h… jeres børn

Joachim Nielsen, partner hos Idefilm og Think Big
De bliver små uforskammede og ulidelige sataner uden nogen form for rimelig ydmyghed.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her