*

Politik

Pind: Statsministeren skal på banen

Helle Thorning-Schmidt (S) må redegøre for Sohn-sagen, siger Venstres udenrigsordfører, Søren Pind.

Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, kræver svar fra landets statsminister i sagen om Ole Sohn. Foto: Lars Krabbe

Den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), bliver nødt til at redegøre for, hvad der er op og ned i sagen om erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF).

Sådan lyder det fra Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, der forlanger en forklaring på, hvilken rolle erhvervs- og vækstministeren spillede i forbindelse med en pengestrøm, der flød mellem Moskva og Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), som Sohn var leder af i perioden 1987-91.

"Folketinget har krav på at få en redegørelse fra statsministeren, hvor hun en gang for alle påtager sig ansvaret for, at det bliver gjort klart, hvad der er rigtigt og forkert i sagen om Ole Sohn og den økonomiske støtte til DKP," siger Søren Pind i en pressemeddelelse.

Sohn har indrømmet

Kravet fra Søren Pind kommer efter, at Ole Sohn mandag aften over for Berlingske erkendte, at han talte ”upræcist”, da han for godt et år siden til TV 2 Nyhederne sagde, at han stoppede pengestrømmene fra Moskva og DKP, da han var formand for DKP.

"Ja, de udtalelser stemmer ikke med, hvad jeg ellers har sagt. Det var upræcist formuleret," siger Ole Sohn ifølge Berlingske.

Det får Søren Pind til at sige:

"Jeg har noteret mig, at Ole Sohn nu mener, at han har udtrykt sig upræcist. Og dermed har vi fået bekræftet, hvad mange har haft på fornemmelsen – at Sohn også fik penge fra kammeraterne i Moskva."

DKP har modtaget penge

Til TV 2 Nyhederne siger Ole Sohn dog, at selvom han har bedt om penge fra Moskva til DKP's trykkeri Terpo Tryk, så har han ikke selv modtaget økonomisk støtte.

"Jeg har ikke modtaget penge. Det har jeg sagt, siden jeg brød med DKP for 20 år siden."

Han siger også, at han har taget afstand fra støtten fra det sovjetiske styre, siden han forlod DKP i 1991.

"Jamen jeg har hele tiden sagt, at der kom mange penge fra Moskva via Terpo Tryk, og det tog jeg afstand fra, da jeg brød med DKP for over 20 år siden."

LÆS OGSÅ: Land og Folk-redaktør: Stop løgnene, Sohn

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: David Trads er ikke en farlig mand

Lars Boje Mathiesen
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu.

Blog: Europa på vej mod ny Reformation

Mikael Jalving
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne.

Blog: Migrantkrise? Nu skal yderligere 500.000 migranter mod Europa

Anders Vistisen
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her