*

 

Politik

Dette måtte Karen Jespersen ikke sige

Den tidligere velfærdsminister må ikke sige, at en muslimsk talsmand går ind for stening. Men sagde hun det?

Den tidligere velfærdsminister Karen Jespersen (V) må ikke sige, at en muslimsk talsmand går ind for stening, men gerne at han er ekstremist.

Det står fast efter dommen i går i Københavns Byret, hvor landets velfærdsminister fra 2007 til 2009 blev dømt til at betale 10.000 kroner for overtrædelse af straffeloven og fire gange 250 kroner i dagbøder.

Det hun er dømt for er udtalelsen om, at den daværende talsmand for Muslimsk Fællesråd, Zubair Butt Hussain, går ind for stening af kvinder.

Udtalelsen faldt i februar 2009, da Jespersen som velfærdsminister kritiserede, at Københavns Kommune samarbejdede med Muslimernes Fællesråd om udarbejdelsen af undervisningsmateriale om ekstremisme. Kommunen burde ikke samarbejde med organisationer, der havde ekstremistiske synspunkter, kritiserede Jespersen - dengang minister.

LÆS OGSÅ: Karen J. vil ikke trække udtalelse tilbage

LÆS OGSÅ: Karen Jespersen dømt for injurier

Men hvad var det egentlig, at Karen Jespersen (V) sagde for halvandet år siden?

Den udtalelse, som Københavns Byret fandt ubeføjet og dømte Jespersen for, faldt i et interview i Berlingske Tidende den 20. februar 2009 og lyder således:

»For mig handler det her primært om, at jeg er kritisk i forhold til en organisation, der er repræsenteret af personer, som går ind for stening og undertrykkelse af kvinder. Det er sådan, jeg forstår ekstremisme.«

Og den del af dommen forstår Karen Jespersen ikke noget af.

"En meget mærkelig dom"

"Jeg synes, det er en meget mærkelig dom, og jeg stiller mig ret undrende over for den," siger Karen Jespersen til TV2 News.

Venstre-politikeren mener, at sætningen er generel og ikke kan opfattes som en konkret anklage mod nogen enkeltperson. Dommeren mente, at set i en bredere sammenhæng kan sætningen opfattes som et udsagn om Butt Hussain.

"Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt - og der findes ikke noget citat, hvor jeg siger - at Zubair Butt Hussain går ind for stening. Jeg har kun konstateret, at han ikke vil tage afstand til stening. Andet har jeg ikke sagt, og det er med velberådet hu. Derfor ender dommen i denne her mærkværdige situation, at man kender en sætning "ubeføjet", hvor han slet ikke er nævnt," siger Karen Jespersen til berlingske.dk.

I clinch med partifælle

Jespersen mener, at en anden sætning i Berlingske-interviewet beviser, at hun er dømt for noget hun ikke har sagt.

Her går hun i rette med partifællen Eyvind Vesselbo, der beskyldte hende for at vrøvle i angrebet på Zubair Butt Hussain. Vesselbo nævner, at Muslimsk Fællesråd er en paraplyorganisation, som repræsenterer mange forskellige organisationer.

"Det har Vesselbo helt misforstået," siger Karen Jespersen i interviewet. Hun tilføjer ifølge berlingske.dk, at "jeg har faktisk gjort mig meget umage med at sige, at det er nogle fremtrædende repræsentanter for organisationen, som jeg kritiserer. Her tænker jeg primært på Abdul Wahid Petersen og Zubair Butt Hussain , som ikke har villet tage afstand fra stening."

Frikendt for "ekstremist"

Karen Jespersen kaldte også talsmanden for ekstremist, men i dette forhold blev hun frikendt. Dermed giver dommen hverken Karen Jespersen eller Zubair Butt Hussain medhold fuldt ud, og derfor har ingen af parterne grund til at være tilfreds med dommen, mener Karen Jespersens advokat.

"Både sagsøger og sagsøgte har grund til at være delvis tilfreds og delvis utilfreds, og derfor kræver det nærmere overvejelse, om man skal gå videre til landsretten," siger kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen til Ritzau.

Heller ikke Zubair Butt Hussain er helt tilfreds med dommen. Han erklærer sig lettet over, at der nu er dom for, at man ikke kan tillade sig alt, uanset hvem i samfundet man omtaler. Men pointerer, at dommen samtidig åbner for mulighed for at "råbe efter" personer, der tager ordet i offentligheden.

Hussain: En uheldig udvikling

"Der er sat en grænse for, hvad man kan tillade sig at sige. Man kan ikke tillade sig at sige noget om folk, som ikke passer, uanset hvor uenig man er med dem. Det er jeg da glad for. At man så kan kalde folk for ekstremister efter forgodtbefindende, betyder vel, at der så er åbnet op for, at man kan bruge det efter behag om folk, som deltager i samfundsdebatten. Det er en uheldig udvikling," siger Zubair Butt Hussain til Ritzau.

Karen Jespersen siger til TV2 News, at hun nu overvejer at anke dommen.

null
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Pas på: Nye Borgerlige taler til stodderen i folk, og han har kronede dage

Camilla Schwalbe
De nye borgerlige overgår Dansk Folkeparti på menneskesyn og værdipolitik. De siger al det, som det dunkle vælgerdyb vil høre. Og de har en ”femme fatale” til at lokke folk mod bunden.

Blog: Thulesen Dahl har stadig ikke leveret resultater

Rune Toftegaard Selsing
Thulesen Dahl lever højt på sit partis troværdighed i udlændingespørgsmålet. I realiteten har han endnu ikke leveret hverken virkningsfulde forslag eller resultater.

Blog: Frihed til alle – undtagen muslimerne?

Victor Boysen
Nye Borgerlige vil øge danskernes frihed, men ønsker samtidig et totalforbud mod tørklæder i det offentlige rum. Hvad blev der af friheden til danske muslimer?
Annonce
Biler
Årets Bil 2017: Her er kandidaterne til årets bilpris
Kåringen af Årets Bil i Danmark byder på godt 20 bilnyheder, der alle er på jagt efter at vinde hæderen. For første gang kan det blive en SUV, der løber med sejren, men hybridbilerne lurer. 
Se flere
Bolig
Hvorfor trækker byggesager ud i nogle kommuner?
I to kommuner tager det kun fire dage, mens det i en anden kommune tager hele 101 dage at få en byggetilladelse, men hvorfor er der så stor forskel på sagsbehandlingen i kommunerne? 
Se flere
Viden
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her