*

Politik

Opgør hos K om muslimer

Syv fremtrædende medlemmer af det konservative bagland udfordrer partiformand Lene Espersen.

Foto: Colourbox

Den konservative formand Lene Espersens forsøg på at skabe ro i Det Konservative Folkeparti efter burka-debatten er mislykkedes.

En gruppe bestående af syv fremtrædende medlemmer af det konservative bagland udfordrer Lene Espersen i integrationsspørgsmålet.

»Vi er et uformelt netværk af folk, som synes, at vi ikke længere skal konkurrere med Dansk Folkeparti om at rakke mest ned på muslimer,« siger Peter Norsk, der er medlem af den konservative hovedbestyrelse.

Kæmper mod forslag

Netværket kæmper bl.a. imod de konservative forslag om et forbud mod bederum på skoler, og at socialt bedrageri skal kunne koste statsborgerskabet.

Efter den ophedede burka-debat hos de konservative sparede Peter Norsk i sidste øjeblik Lene Espersen for et ydmygende kampvalg på partiets landsråd, fordi ledelsen lovede kritikerne en integrationskonference.

Den konference er dog aldrig blevet til noget.

»Jeg er overbevist om, at Lene Espersen ikke lyver over for hovedbestyrelsen. For så kan hun ikke være formand ret meget længere. Derfor håber jeg, at ledelsen vil holde sit løfte om en integrationskonference,« siger Peter Norsk, som støttes af flere folketingskandidater og byrådsmedlemmer.

Utilfredshed i baglandet

»Vi vil gerne udfordre ledelsen på integrationspolitikken. Den har skabt en utilfredshed i baglandet, og vi vil kæmpe for en mere nuanceret integrationspolitik,« siger Annette Birch, der er folketingskandidat i Hvidovre.

Den konservative ledelse afviser kritikken.

»Vores integrationspolitik er fastlagt af folketingsgruppen, og den bliver ikke ændret. Og vi holder selvfølgelig vores løfte om at holde den konference, når der bliver tid,« siger den politiske ordfører, Henriette Kjær.

null
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Lars Hedegaard 75 år

Morten Uhrskov Jensen
En kriger fylder rundt.

Blog: Lars Løkkes lange omvej til tilgivelse

Olav Skaaning Andersen
Der er fremgang at spore, men statsministeren slider stadig med sin troværdighed
Annonce
Bolig
Hemmeligheden bag 100 års møbelsucces: Intet overlades til tilfældighederne i familiefirma
Møbelproducenten Carl Hansen & Søn tager møbeldesign så seriøst, at produktionen hele tiden strømlines, mens de vigtigste danske designikoner samles under ét tag - senest Børge Mogensen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her