*

 

Politik

Politiformand: "Politiet kan helt kollapse"

Politiet kan ganske enkelt kollapse, hvis ikke politikerne og politiledelsen tager en ny sønderlemmende kritisk rapport om danskernes syn på politiet meget alvorlig og handler på det.

"Politiet kan helt kollapse, hvis vi ikke handler nu. Det vil sige, at vi i fremtiden kun vil være i stand til at tage os af det allermest mest presserende," siger Peter Ibsen. Arkivfoto: David Bering

Det frygter formand for Politiforbundet, Peter Ibsen.

- Jeg synes, det er noget, vi bør tage dybt, dybt alvorligt, siger han til Ritzau og tilføjer, at politikerne efter hans opfattelse bør sætte sig sammen igen og tænke nye initiativer for at få politireformen på rette vej.

Rapporten fra Justitsministeriet offentliggøres i dag og viser, at blot 0,9 procent af befolkningen er tilfredse med den godt to år gamle politireform. Og uanset om forskerne bag undersøgelsen spørger danskerne om politiets effektivitet, synlighed, professionalisme eller evne til at komme, når man kalder, så mener såvel borgere som kommunale samarbejdspartnere, at ordensmagten er blevet ringere og ringere, siden reformen trådte i kraft i 2007.

"Såvel borgere som samarbejdspartnere oplever forringelser, og den positive udvikling i borgernes oplevelse af politiet, der skete frem til 2006, er vendt på alle områder", konkluderer rapporten således.

Politiformanden hæfter sig først og fremmest ved, at andelen af befolkningen, der har tillid til politiet, er faldet fra 81 procent i 2006 til 72 procent nu.

- Det gør ondt, og man kan diskutere, om det er retfærdigt. Men hvis det er befolkningens opfattelse, må vi forholde os til det. Og jeg må også sige, at det er tendenser, vi har set ude i kredsen, hvor vi har svært ved at få den daglige drift til at hænge sammen. Politiet kan helt kollapse, hvis vi ikke handler nu. Det vil sige, at vi i fremtiden kun vil være i stand til at tage os af det allermest mest presserende, siger Peter Ibsen.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blogs

Blog: Langt højere bjerge

Mikael Jalving
Alle citerer Grundtvig, men ingen tager ham på ordet. Det hele skal være nemt, og vi skal alle være her.

Blog: Martin Krasnik bagvasker sine medborgere

Morten Uhrskov Jensen
I et ualmindelig hæsligt indlæg i Weekendavisen gør Martin Krasnik navngivne danskere til ekstremister, der skal sammenlignes med jødehadere.

Blog: Danskhed som politisk problem

Rune Toftegaard Selsing
Den enkeltes danskhed er uinteressant. Det vigtige er danskheden som kollektivt gode.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her