*

Politik

Radikale advarer mod SP-ændring

Det er ramt helt ved siden af at give danskerne fuld adgang til de 47 milliarder kroner i den såkaldte SP-ordning. Sådan lyder kritikken fra De Radikales skatteordfører, Niels Helveg Petersen.

Det er således ikke til at vide, hvordan danskerne vil bruge pengene, og det er slet ikke sikkert, at tiltaget sætter gang i den danske økonomi, lyder meldingen fra De Radikale.

- Nogle skatteydere vil tage pengene ud og sætte dem ind på en kapitalpension og endnu engang opnå fradrag i topskatten. Andre vil bruge pengene til ferien, atter andre vil nedbringe deres gæld i banken eller andre steder. Det er yderst usikkert, i hvilket omfang forslaget gavner hovedformålet, som er, at sætte skub i den samlede danske økonomi, siger Niels Helveg Petersen.

Han er overbevist om, at forslaget ikke vil kunne erstatte den vækstpakke, som regeringen i første omgang har lagt på hylden med aftalen om skattereformen. Derfor har SP-forslaget karakter af "lidt tilfældig spredt fægtning" fra regeringen og Dansk Folkeparti, mener skatteordføreren.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her