Politik 03.06.12 kl. 08:11

V-formand Lars Løkke Rasmussen er ikke meget for at gå med i en reform, der - som han har sagt - flytter penge fra den ene lomme til den anden. Cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, siger, at den øvelse ellers ikke er ukendt for Lars Løkke Rasmussen. Arkivfoto: Gregers Tycho

Løkke flyttede penge fra lomme til lomme

V har stor erfaring med at hive penge op af den ene lomme og lade dem gå ned i den anden.

Artikel Her er skattereformen

Venstre møder søndag igen op til forhandlinger med finansminister Bjarne Corydon (S) om regeringens udspil til en skattereform.

V-formand Lars Løkke Rasmussen er ellers ikke meget for at gå med i en reform, der - som han har sagt - flytter penge fra den ene lomme til den anden.

Cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, siger, at den øvelse ellers ikke er ukendt for Lars Løkke Rasmussen.

Har lært af erfaringen

- Det var lige præcis hvad Løkke selv gjorde i VK-regeringen. Det skete ved skattereformen fra 2009, Forårspakke 2.0. Skatten på arbejde blev lettet, men rigtig mange skatter og afgifter blev sat i vejret.

- Rentefradraget blev sænket fra 33 til 25 procent, vi fik blandt andet multimedieskatten, som siden blev droppet, iværksætterskatten, som nu skal fjernes og højere grønne afgifter. Det var en større skatteomlægning, siger Mads Lundby Hansen.

Cheføkonomen peger dog på, at V-formanden har lært af erfaringen.

- Vi har verdens højeste skattetryk, og det er svært at omlægge og lade nogle skatter stige, mens andre sænkes. Den eneste skat, der i realiteten kan hæves, er boligskatten, men bare ikke på nuværende tidspunkt, siger han.

Et stort råderum

Grunden til at Venstre dukker op til forhandlingerne med finansministeren, er ifølge Mads Lundby Hansen, at der er otte milliarder, som regeringen ikke selv har sat i spil endnu.

- Med besparelser på budgettet og forsvaret samt skattereformens udspil, er der 17 milliarder. Regeringen vil lade de offentlige udgifter stige fra 0,6 til 0,8 procent årligt.

- Det koster ni milliarder. Derfor er der otte milliarder i et stort råderum, som regeringen ikke selv har bragt i spil, siger Mads Lundby Hansen.

Er det det finansministeren har i posen til Venstre?

- Det tror jeg faktisk, fordi signalerne fra Venstre er, at de skal have en signifikant skattelettelse, svarer Mads Lundby Hansen.

Ritzau

Skattereformen er indgået mellem regeringen, Venstre og Konservative. Den indebærer følgende:

* Skatten på arbejde sættes ned med i alt lidt over 14 milliarder kroner frem mod 2022.

* Topskattegrænsen hæves med 57.900 til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset i 2022. Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre.

* Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kroner til 34.100 kroner.

Højere ældrechek

* Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kroner.

* Ældrechecken forhøjes med 4500 kroner årligt for folkepensionister med lave indkomster.

* Overførselsindkomster (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) reguleres med en lavere procentsats end hidtil i 2016-2023. Det betyder, at de ikke stiger med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen. Besparelse: Tre milliarder kroner.

* Der skal findes besparelser for 2,7 milliarder kroner i forsvaret og en milliard kroner fra EU-bidraget.

* Øget beskatning af danskere der arbejder i udlandet.

* Fradrag for rejseudgifter og dobbelt husførelse sænkes fra maksimalt 50.000 kroner til maksimalt 25.000 kroner.

* Ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes frem til 2020.

Arbejder på løsning

* Afgifterne på blandt andet fedt, sukker og kaffe reguleres, så de fremover følger prisudviklingen. Samlet set bidrager det med 2,6 milliarder kroner.

* Børnechecken for velhavende forældre nedtrappes, men det gælder indtil videre kun for par, der er gift. Hvis en af forældrene tjener mere end 700.000 kroner om året, nedtrappes børnechecken med to procent af den indkomst, der ligger over 700.000. Skatteministeriet arbejder på at finde en løsning, der gør det teknisk muligt også at nedtrappe børnechecken for forældrepar, der ikke er gift.

* Den såkaldte iværksætterskat fra 2009 ophæves. Til gengæld øges beskatningen af bankerne ved den såkaldte lønsumsafgift.

* Beskatningen af dieselbiler og fri bil øges.