Venstre og regeringen på talefod om skat
Regeringens andet møde med Venstre om en skattereform førte til aftale om nyt møde søndag.
Venstres møde med regeringen lørdag om skattereform gik så godt, at parterne aftalte at mødes igen allerede i morgen, søndag.
Emnet søndag er formelt kun et enkelt punkt, virksomheders straksafskrivninger på investeringer.
Venstres tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, som var med hos finansministeren, siger dog, at der kan komme andet på bordet, hvis der bliver tid tilovers søndag.
Et klart svar
Finansminister Bjarne Corydon (S) melder sig også klar til videre forhandlinger om andet end straksafskrivninger.
Lars Løkke Rasmussen sagde i tirsdags efter første møde med regeringen om skattereform, at han for at komme igen ville have et klart svar på, om den vil bruge besparelser til skattelettelser. Han mener, at der er 13 milliarder til rådighed.
- Jeg har ikke fået noget løfte. Regeringen kender vores position. Vi har sagt, at hvis vi skal være med i en skattereform, så skal der være et betydeligt element af friske reformmilliarder, så vi reelt kan sætte skatten ned, siger Løkke lørdag.
Samtidig slår den tidligere statsminister en forsonlig tone an.
- Vi har haft et møde i en god og konstruktiv tone. Jeg fornemmer, at regeringen er ved at forstå vores budskab. For at komme videre at det nødvendigt, at regeringen bliver helt konkret og får lavet en ramme for, hvad vi egentlig taler om, siger Løkke.
Klar til at tage ansvar
Hans krav er, at en betydelig del af besparelserne på førtidspension, kontanthjælp og flexjob bliver brugt til at sætte skatten ned.
Finansminister Bjarne Corydon Corydon (S) siger efter mødet, at regeringen er klar til at forhandle.
- Vi kan drøfte det spørgsmål, hvis man også er klar til at tage ansvar for reformopgaven, siger han til TV2 News.
Til mødet søndag har Venstre bedt regeringen om at komme med et konkret bud på en finansiering af virksomhedernes straksafskrivning på 115 procent af deres investeringer.
Skattereformen er indgået mellem regeringen, Venstre og Konservative. Den indebærer følgende:
* Skatten på arbejde sættes ned med i alt lidt over 14 milliarder kroner frem mod 2022.
* Topskattegrænsen hæves med 57.900 til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset i 2022. Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre.
* Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kroner til 34.100 kroner.
Højere ældrechek
* Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kroner.
* Ældrechecken forhøjes med 4500 kroner årligt for folkepensionister med lave indkomster.
* Overførselsindkomster (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) reguleres med en lavere procentsats end hidtil i 2016-2023. Det betyder, at de ikke stiger med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen. Besparelse: Tre milliarder kroner.
* Der skal findes besparelser for 2,7 milliarder kroner i forsvaret og en milliard kroner fra EU-bidraget.
* Øget beskatning af danskere der arbejder i udlandet.
* Fradrag for rejseudgifter og dobbelt husførelse sænkes fra maksimalt 50.000 kroner til maksimalt 25.000 kroner.
* Ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes frem til 2020.
Arbejder på løsning
* Afgifterne på blandt andet fedt, sukker og kaffe reguleres, så de fremover følger prisudviklingen. Samlet set bidrager det med 2,6 milliarder kroner.
* Børnechecken for velhavende forældre nedtrappes, men det gælder indtil videre kun for par, der er gift. Hvis en af forældrene tjener mere end 700.000 kroner om året, nedtrappes børnechecken med to procent af den indkomst, der ligger over 700.000. Skatteministeriet arbejder på at finde en løsning, der gør det teknisk muligt også at nedtrappe børnechecken for forældrepar, der ikke er gift.
* Den såkaldte iværksætterskat fra 2009 ophæves. Til gengæld øges beskatningen af bankerne ved den såkaldte lønsumsafgift.
* Beskatningen af dieselbiler og fri bil øges.

Engell: Løkke sjusker med kommission

Ekspert: Indgreb kan ikke tvinge lægerne til at arbejde
Engell: Løkke sjusker med kommission
Det er sjusk, at Venstres formand aflyste afhøring på grund af en rejse. Læs artikel
Kennedy: Den nordiske race virker overlegen
Ny bog med dagbogsudsnit antyder, at John F. Kennedy var fascineret af Hitler. Læs artikel
"Star Wars havde nær kostet Lego livet"
Wozniacki har ny træner i kikkerten
Trods to mislykkede forsøg vil tennisspilleren stadig udskifte sin far. Læs artikel












