Fagboss langer ud efter Enhedslisten

3F beskylder Johanne Schmidt-Nielsen for at fiske stemmer i stedet for at søge indflydelse på skattereformen.

Hun har skabt overskrifter ved at beskylde regeringen for at stjæle fra de arbejdsløse, fordi regeringen vil finde penge til skattelettelser ved at spare på den årlige stigning i dagpengesatsen, kontanthjælpen og førtidspensionen.

Nu er det hende selv, fingeren peger på. Formanden for Danmarks største fagforening 3F, Poul Erik Skov Christensen, kritiserer Enhedslistens karismatiske talskvinde for at gå efter flere stemmer til partiet frem for en skattereform med et rødt fingeraftryk.

Det skriver Avisen.dk lørdag.

Tudetosset

- Det vil være tudetosset, hvis Johanne Schmidt-Nielsen bliver siddende i det træ, hun er kravlet op i. Hun risikerer at misse en historisk chance, fordi hun af taktiske årsager lægger den her linje, fordi det giver godt i målingerne, siger han til Avisen.dk.

3F begrunder skideballen med, at fagforeningen frygter, at Johanne Schmidt-Nielsen bliver en rappenskralde, som regeringen i sidste ende hverken kan eller vil forhandle med.

- Med de meget uforsonlige signaler hun sender, tvinger hun jo regeringen over i armene på Venstre og De Konservative, mener Poul Erik Skov Christensen.

Mens hun skælder og smælder, kan Lars Løkke Rasmussen (V) stå i hjørnet og gnække, fordi regnestykket i hans lille bog bliver mere og mere blåt, tilføjer han.

Solidarisk politik

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen afviser overfor Avisen.dk fagbossens kritik.

- Jeg vil langt hellere have, at regeringen fører en solidarisk politik, end at Enhedslisten får gode målinger. Hvis jeg kunne vælge, ville jeg foretrække en retfærdig reform frem for 11 procent af stemmerne (som i fredagens meningsmåling fra Megafon, red.).

Johanne Schmidt-Nielsen har derfor ikke tænkt sig at tie.

- Vi har sagt ja til at forhandle en lettelse i topskatten, selvom det ikke er vores kop te. Beskæftigelsesfradraget kan vi også snakke om, men vi stjæler ikke fra Poul Erik Skov Christensens arbejdsløse og nedslidte medlemmer, siger hun til Avisen.dk.

Ritzau

Skattereformen er indgået mellem regeringen, Venstre og Konservative. Den indebærer følgende:

* Skatten på arbejde sættes ned med i alt lidt over 14 milliarder kroner frem mod 2022.

* Topskattegrænsen hæves med 57.900 til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset i 2022. Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre.

* Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kroner til 34.100 kroner.

Højere ældrechek

* Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kroner.

* Ældrechecken forhøjes med 4500 kroner årligt for folkepensionister med lave indkomster.

* Overførselsindkomster (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) reguleres med en lavere procentsats end hidtil i 2016-2023. Det betyder, at de ikke stiger med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen. Besparelse: Tre milliarder kroner.

* Der skal findes besparelser for 2,7 milliarder kroner i forsvaret og en milliard kroner fra EU-bidraget.

* Øget beskatning af danskere der arbejder i udlandet.

* Fradrag for rejseudgifter og dobbelt husførelse sænkes fra maksimalt 50.000 kroner til maksimalt 25.000 kroner.

* Ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes frem til 2020.

Arbejder på løsning

* Afgifterne på blandt andet fedt, sukker og kaffe reguleres, så de fremover følger prisudviklingen. Samlet set bidrager det med 2,6 milliarder kroner.

* Børnechecken for velhavende forældre nedtrappes, men det gælder indtil videre kun for par, der er gift. Hvis en af forældrene tjener mere end 700.000 kroner om året, nedtrappes børnechecken med to procent af den indkomst, der ligger over 700.000. Skatteministeriet arbejder på at finde en løsning, der gør det teknisk muligt også at nedtrappe børnechecken for forældrepar, der ikke er gift.

* Den såkaldte iværksætterskat fra 2009 ophæves. Til gengæld øges beskatningen af bankerne ved den såkaldte lønsumsafgift.

* Beskatningen af dieselbiler og fri bil øges.