Ritt: Tid til krisemøde, Thorning

AF null

Situationen i Socialdemokratiet er alvorlig. Indkald til et krisemøde, siger den tidligere minister.

Artikel Her er skattereformen

Ritt Bjerregaard er bekymret for Socialdemokraternes situation efter den dårligste meningsmåling i mands minde.

Og hun opfordrer derfor statsminister Helle Thorning-Schmidt til at indkalde til en række krisemøder.

»Man skal i hvert fald lade være med bare at forsøge at tale det væk,« siger den tidligere minister og overborgmester i København, Ritt Bjerregaard, til TV2 News.

Vælgerne kan ikke se sig selv

Hun mener, at målingen - der giver Socialdemokraterne blot 16,7 pct. - er forståelig efter den politik, som regeringen har fremlagt.

»Vælgerne skal selvfølgelig kunne finde sig selv i noget af det politik, der bliver lagt frem. Og det, tror jeg, er et problem: Socialdemokratiske vælger har svært ved at se, at det er socialdemokratisk politik,« siger Ritt Bjerregaard.

»Det er rigtigt nok, at det er modigt med den skattereform, der er lagt frem. Mange kommentatorer og teknikere har været rigtig glade for den. Men det gælder ikke vælgerne. Vælgerne kan ikke se sig selv i den. De kan ikke se, at arbejdsløse i så høj grad skal være med til at betale for sådan en reform. De har svært ved at se sig selv i en lettelse og lempelse af topskatten,« lyder vurderingen fra Ritt Bjerregaard.

Borgmester: Hvad er retningen?

Til TV2 News siger også den socialdemokratiske borgmester i Herlev, Thomas Gyldal Petersen, at regeringen er trådt til i en »meget, meget svær tid«.

»Der har været meget snak og der har været mange vanskelige løsninger på bordet. Jeg tror, at at de mange bolde i luften har efterladt vælgerne i tvivl om, hvad retningen egentlig er,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Målingen er den værste Megafon-måling, der nogensinde er lavet for Socialdemokraterne.

LÆS OGSÅ: Venstre bider sig i tungen

LÆS OGSÅ: V-profil til bagland: I er nogle bangebukse

Skattereformen er indgået mellem regeringen, Venstre og Konservative. Den indebærer følgende:

* Skatten på arbejde sættes ned med i alt lidt over 14 milliarder kroner frem mod 2022.

* Topskattegrænsen hæves med 57.900 til 467.000 kroner, når den er fuldt indfaset i 2022. Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre.

* Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kroner til 34.100 kroner.

Højere ældrechek

* Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kroner.

* Ældrechecken forhøjes med 4500 kroner årligt for folkepensionister med lave indkomster.

* Overførselsindkomster (kontanthjælp, dagpenge og førtidspension) reguleres med en lavere procentsats end hidtil i 2016-2023. Det betyder, at de ikke stiger med lønudviklingen i resten af samfundet, men kun reguleres efter prisudviklingen. Besparelse: Tre milliarder kroner.

* Der skal findes besparelser for 2,7 milliarder kroner i forsvaret og en milliard kroner fra EU-bidraget.

* Øget beskatning af danskere der arbejder i udlandet.

* Fradrag for rejseudgifter og dobbelt husførelse sænkes fra maksimalt 50.000 kroner til maksimalt 25.000 kroner.

* Ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes frem til 2020.

Arbejder på løsning

* Afgifterne på blandt andet fedt, sukker og kaffe reguleres, så de fremover følger prisudviklingen. Samlet set bidrager det med 2,6 milliarder kroner.

* Børnechecken for velhavende forældre nedtrappes, men det gælder indtil videre kun for par, der er gift. Hvis en af forældrene tjener mere end 700.000 kroner om året, nedtrappes børnechecken med to procent af den indkomst, der ligger over 700.000. Skatteministeriet arbejder på at finde en løsning, der gør det teknisk muligt også at nedtrappe børnechecken for forældrepar, der ikke er gift.

* Den såkaldte iværksætterskat fra 2009 ophæves. Til gengæld øges beskatningen af bankerne ved den såkaldte lønsumsafgift.

* Beskatningen af dieselbiler og fri bil øges.